Aarestrup - Landsbyen midt i Himmerland, har det hele: Fastelavnsridt om formiddagen, gudstjeneste og tøndeslagning om eftermiddagen - eller sådan plejer det at være! Men i en coronatid er det dog noget anderledes. Aarestrup Rideklub valgte dog alligevel at holde et mini-fastelavnsoptog. 

Af Annika Maria Hansen, Aarestrup Rideklub

AARESTRUP: I Aarestrup har man genoplivet en gammel fastelavnstradition. For 13. år i træk var der optog gennem byen, bestående af én hestevogn og fire ryttere, så restriktioner blev overholdt.

Initiativtager Annika Maria Hansen bød velkommen, og takkede for opbakning ved familie og et par venner, der gjorde det muligt at gennemføre arrangementet! 

Turen gik traditionsrigt gennem Aarestrups gader og også en tur omkring Helge, der har været med fra start af fastelavnsridtet, med sit flotte to-spand. 

Stilen var i år lagt med en soundboks i hestevognen, der spillede fastelavnssange på fuld udblæsning, nu hvor man i år ikke havde rytterkoret og guitar i vognene. Det vakte stor glæde blandt tilskuerne, der trods kulden var kommet ud og se det flotte optog, eller vinkede inde fra husene.

Annika Maria Hansen glædede sig over, at fastelavnsoptoget havde været en succes. Også  TV2Nord havde lagt vejen forbi og filmet optoget i år.

Samtidig takker Annika Maria Hansen alle dem, der har givet penge og guf til optoget. Pengene skal bruges til ekstra hygge i rideklubben, når den åbner igen.

Smilet var stort blandt hjælperne, da man kom tilbage på Stubben, da svigersøn Bille stod klar med fastelavnsboller, shots, varm kakao og flødeskum.

Forinden havde kirkeklokkerne ringet til en smuk vielse og barnedåb. Efter fastelavnsridtet, ringede kirkeklokkerne igen til gudstjeneste.

Så der var fuld af liv og aktivitet i landsbyen på denne valentins fastelavns søndag. 

 

Til højre på bænken bagest ses Bille, der sørgede for boller og kakao til optoget. Silje, der var tilskuer, og Valther, der kørte hestevognen. Til venstre Ditte, der red med i optoget. Naja var fanebærer sammen med sin mor, Annika.

e-max.it: your social media marketing partner