- Torsdag, 3. december 2020
STØVRING: I DcH Støvring har man dette år oplevet et sandt hvalpeboom. Men på trods af lukninger og restriktioner har det alligevel været muligt at gennemføre seks hold, og mange står på venteliste til næste år.
I sidste uge kunne man så opleve de glade hvalpe og deres ejere i det smukt julepyntede bybillede.
Som afslutning efter flere uger med teori, praktiske øvelser og hjemmeopgaver på klubbens træningsarealer, skulle holdet nemlig slutte af med miljøtræning i byen. Det er en udfordrende træning, for hvalpene bliver let distraheret af de mange indtryk.
Alle klarede det flot og havde en rigtig god kontakt med deres livlige hvalp.


