Det var et koncertsultent band, der fredag aften gæstede Stubhuset og i den gang trykkede den af.

Af Henrik Larsen - Foto: Mads Bødker

STØVRING: For halvandet år siden gæstede Thorbjørn Risager & The Black Tornado for første gang Stubhuset, hvor bandet nærmest var ved at få taget til at lette. Siden da har alle mødt coronaen, der også har holdt Thorbjørn Risager og co. mere hjemme, end de er vant til med særlig tanke på, at langt de fleste af deres koncerter afvikles syd for grænsen. Så de var jublende lykkelige over endelig at kunne stå på Stubhusets scene og spille deres første koncert i november måned.

Er man Thorbjørn Risager-fan – eller oplevede man den første koncert med dem i Stubhuset – var det givetvis med lige stor forventning om at blive blæst lidt bagover, at man satte sig til rette i salen. Forventningerne blev til fulde indfriet. Der er dømt hæsblæsende blues, rythm ’n’ blues og rock ’n’ roll med fuld fart på guitarerne (Thorbjørn Risager og Joachim Svensmark) suppleret med tætte blæserriffs (Hans Nybo og Peter Kehl på henholdsvis saxofon og trompet) ekvilibristisk pianospil af Emil Balsgaard og en super rytmeduo i Martin Seidelin på trommer og Søren Bøjgaard på bas. På toppen ligger så Risagers karakteristiske vokal, der er som skabt til denne musikgenre.

Man lagde endnu engang mærke – og øre – til, hvor tæt sammenspillet bandet er. Men med mere end 100 koncerter om året i ”normale tider”, er det vel også en logisk konsekvens, der heldigvis ikke er en sovepude for bandet. Tværtimod virker det som en katalysator for at levere det bedste og lidt til hver gang. De giver i hvert fald sig selv 100 procent og forkæler deres publikum med først og fremmest musikken, men især undervejs også med de forventelige, stærke soloer på guitar, blæs og piano. Balsgaards boogie-woogie pianooplæg til The Straight And Narrow Line, der undervejs leder op til en næsten ustoppelig Hans Nybo i en sax-solo, inden Emil Balsgaard selv brillerer på en piano-solo var også denne gang en helt forrygende oplevelse. Det samme var Joachim Svensmark guitarsolo på All I Want. Han er altså rigtig, rigtig god. Men generelt spiller The Black Tornado-gutterne bare fantastisk.

Der var fuld fart over feltet fra første anslag, naturligvis med et par pusterum undervejs i et par ballader som Through The Tears og i bandets egen fortolkning af Nat King Coles China Gate. Enkelte numre som eksempelvis Come On In har et psykedelisk strejf over sig, men overordnet set gælder det, at man har svært ved at holde fødderne og kroppen i ro, så selv om man til koncerter er påbudt at sidde ned, blev det alligevel til den fest, som Stubhusets leder, Helle Jørgensen, lovede i sin introduktion til Thorbjørn Risager & The Black Tornado. 

e-max.it: your social media marketing partner