• Knap 8 dl lunkent vand 

• 10 g gær

• 2 tsk sukker

• 2 tsk fint salt

• 800 g manitoba-mel

Vand hældes i skål, og gær og sukker opløses i vandet. Hæld resten i og bland, til alt melet er rørt i dejen - OG IKKE MERE - Dæk med husholdningsfilm og viskestykke, og lad dejen stå på bordet 5 timer.

Varm ovnen op til 275 grader varmluft - der skal så høj varme til!

Hæld dejen ud på meldrysset bord - den er tynd, men det skal den være - Fold dejen sammen et par gange fra den ene til den anden side. ÆLT IKKE!

Skær ud i 3 stykker, der lægges på bagepapir på plade - på den korte led.

Brødene bages på næstnederste rille i 15-20 min. Se til dem: gerne mørke pletter, men ikke brændte.

De skal lyde hule, når du banker dem i bunden.

– – –

Jeg tror nok, jeg før har haft et ciabattabrød her på siden, men jeg har ALDRIG postet noget brød, der er bagt af Erling. 

Det er intet mindre end en sensation!! 

Han blev sådan på en måde snigløbet lidt. For jeg sagde til ham, at han så let som ingenting kunne lave sådanne brød. Han var lidt forbeholden, men jeg fik min vilje, og vi gik i gang. Han vejede og målte meget nøje tingene - og det er jo netop det, der er fidusen ved ciabatta! 

Han fik da også mit bedste forklæde på, og så går tingene lidt bedre.
Jeg kunne se, at han var lige ved at nyde processen, og så kommer jo det spændende:
Bliver produktet så lige så dejligt? Og det blev det, som alle må kunne se.

Sådan en dag tænker jeg på det gamle ord: 

Lykken er at få lov til at elske og blive elsket.

e-max.it: your social media marketing partner