Når man kører rundt i Himmerland, så kommer man ofte gennem små byer. Langt de fleste er man hurtigt gennem, og snart er byen glemt, for man er allerede fremme ved den næste.

Men mit gode råd skal være - stop op, og brug lidt tid på at gå på opdagelse. Jeg tror ikke, at jeg endnu er kommet til en lille by, der ikke har en spændende historie, som fortjener at blive fortalt. 

Et godt eksempel her på er Ellidshøj. En lidt uanselig by, som man passere hurtigt forbi på Hobrovej. Måske får man et glimt at kirken, der er opført i romansk tid af store granitblokke.

Efter reformationen i midten af 1500-tallet overgik kirkens jord til kronen, og Ellidshøj Kirke blev solgt til Lindenborg Gods. I 1908 blev kirken overdraget til menighedsrådet.

På vej til kirken har man måske bemærket belægning på Ellidshøjvej, der er byens ”hovedgade”. Her kan man på en strækning på 1200 meter se den fineste brostensbelægning.

Det er kun ganske få steder i Himmerland, man i dag kan opleve så fin en belægning, der ligger som en markant kulturspor fra gammel tid.

Men længe før man tænkte på, at Ellidshøjvej skulle have så fin en belægning, så var der aktivitet i området.

Byen har således fået sit navn efter stendyssen ”Ellehøj”, der de sidste 5000 år har ligget som en vartegn midt i byen. Stedet har blandt andet rummet områdets tingsted.

Stendysser er altid lidt mystiske, for det kan være adgangen til en anden verden. Historien i om Ellehøj fortæller dog, at det var en høne, som med sine kyllinger kom ud fra højen, skrabede lidt i jorden, og forsvandt ind igen.

Dog fortæller historien, at en kone på en nabogård kunne se elverfolkene fra stendyssen. Når hun kunne det, så skyldes det, at hun var født en torsdag midnat - og lige det giver specielle evner i forhold til at se elverfolk.

Efter en tur rundt i Ellidshøj kan man slappe af i Præstehaven, der er en lille gruppe træer midt i byen.

Som barn legede jeg meget her - uden at tænke på, at der her i sin tid lå den gamle præstegård. Den første omtale af stedet er helt tilbage til 1637. I dag er præstegården her ikke mere, men navnet ”Præstehaven” står stadig ved indgangen.

Selv om toget suser lige forbi, så brug lidt tid på at nyde dette sted, når de andre spændende steder i Ellidshøj er besøgt.

Indgangen til Ellehøjen.

Måske en møllesten eller et bord der er væltet?

Måske en stenrække?

En spændende låge ned til banen.

Haven med de gyldne farver.

e-max.it: your social media marketing partner