- Onsdag, 21. oktober 2020
STØVRING: Foredrag om mod og handlekraft i en svær tid, hvor magten lå hos nazismen i Europa.
Chr. Ulrik Hansen stammer fra Himmerland, og foredragsholder Finn Tarpgaard fortæller historien om en ung student under krigen, som blev en betydningsfuld leder af en modstandsgruppe og som forsøgte at spænde ben for nazismens magtudøvelse.
Det krævede mod og viljestyrke samt stærk tro på, hvad der virkelig betyder noget - og så kæmpe for det. Han var parat til ”at sætte livet ind for sandheden”.
Aftenen tilbydes i samarbejde mellem Støvring Seniordansere og LOF Mariagerfjord/Rebild. Der bliver mulighed for spørgsmål og debat om Tarpgaards beretning.


