Birgitte Simonsen, DDS Cimbrerne Støvring

Et gammel spejderord siger ”Spejder er ikke noget man går til. Spejder det er noget man er”.  Når man således har fundet en fritidsinteresse, som betyder rigtig meget, så er det naturligt at vise sin glæde ved den - også når man står overfor en stor dag som sin konfirmation.

Det var derfor et naturligt valg for den 14-årige Jakob Mølgaard Skals, der er spejder ved Det Danske Spejderkorps i Støvring.

I sit daglige spejderarbejde som trop-spejder (7-9. klasse) er Jakob vant til, at spejderuniformen bliver beskidt, bliver lidt våd, og kommer til at lugte lidt af røg. Dette var dog ikke tilfældet den 19. september, hvor Jakob blev konfirmeret i Ansgar Kirke i Aalborg.  

Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen fra Det Dansk Spejderkorps i Støvring fortæller: - Vi har hos spejderne nogle retningslinjer, en spejderlov, hvor et af punkterne omhandler det at danne sine egne meninger. Det har min allerstørste respekt, når et ungt menneske som Jakob beslutter at blive konfirmeret i sin spejderuniform - så har man dannet sin egen mening og taget stilling.

Det var dog ikke kun Det Danske Spejderkorps, der markerede dagen. Aalborg Garden, som Jakob også er aktiv i, mødte op ved kirken for at sige tillykke med den store dag.

Aalborg Garden ventede på Jakob udenfor kirken. Foto: Privat

e-max.it: your social media marketing partner