Af Lisse Trads

SULDRUP: Med den udvikling af coronasmitten, som vi har oplevet i efteråret, tør vi ikke gå i gang med at forberede Lokale højskoledage i Suldrup fra begyndelsen af 2021. Vi er selvfølgelig kede af at måtte udsætte endnu en gang, men vi kan ikke holde højskoledage i Suldrup med samme deltagerantal, før afstandsreglerne og reglerne for forsamlinger ændres, og det er vigtigt for os at være ekstra forsigtige, når vi tænker på brugergruppens alder.

Det betyder, at vi håber på, at vi kan starte en ny sæson til september 2021. I marts 2021 vil vi vurdere situationen igen, og forhåbentlig kan vi på det tidspunkt tage en beslutning om at starte igen til september 2021.

Vi håber således, at vi kan annoncere salg af sæsonbilletter til sæson 21/22 i marts-april 2021.

e-max.it: your social media marketing partner