Søndag den 27. september blev årets sidste match afviklet i Rold Skov Golfklub. 56 spillere deltog i matchen i fint men noget blæsende vejr.

SKØRPING: Matchen Løvfaldsmatch ved Wagner i Støvring, blev afviklet under lidt andre omstændigheder end så mange andre golfmatcher. Deltagerne mødte op mellem kl. 8.30 og 9.30, enkeltvis og afhentede deres scorekort, hvorefter de gik ud til det hul på den 70 hektar store golfbane, hvor de mødte 3 medspillere. 

Under matchen holdt de i alt 4 spillere en afstand af mindst 1 meter til hinanden, men i langt den største del af tiden er afstanden meget større.

Efter en runde golf mødes alle spillere traditionelt i klubhuset til frokost og socialt samvær, sådan var det ikke denne søndag i Rold Skov Golfklub. Spillerne afleverede deres scorekort i klubhuset og langt de fleste tog direkte hjem, forplejninger, der plejer at bliver indtaget efter matchen var i stedet bragt ud til spillerne i færdigpakkede anordninger fra restaurant hul 19 i Rold Skov Golfklub.

Så en helt almindelig men usædvanlig match i Rold Skov Golfklub. Matchen blev afviklet som en bestball, med hold bestående af 2 spillere.

Der var nærmest flaget på hullerne S8 og D5.

Spar Nord blev vundet af Morten Laursen i en afstand på 3,27 meter.

Danske Bank blev vundet af Vagn Krogh Nielsen i en afstand på 3,60 meter.

I holdspillet var præmie til de 4 bedste hold. Førstepladsen: Malene Guldborg og Rasmus Poulsen med 45 point. Andenpladsen: Jesper Riise Pedersen og Henrik Randers med 44 point. Tredjepladsen: Søren Kjær og Kim Jonas Nielsen med 44 point. Fjerdepladsen: Lars Kold-Hansen og Michael Poulsen med 43 point.

Endelig var der en præmie til bedste individuelle score, og her vandt Henrik Brandt med 35 point.

Matchudvalget glæder sig allerede til at planlægge næste års matcher. 

e-max.it: your social media marketing partner