STØVRING: Støvring Seniorer inviterer tirsdag den 22. september til musikalsk rundrejse med Stig Nørregård.

Om den musikalske rundrejse fortæller Stig Nørregård: - Jeg tager jer med i en musikalsk rundrejse i dansk underholdning i 100 år. Rejsen går fra afdøde legender som Osvald Helmuth, Dirch Passer og Victor Borge til nulevende underholdningsikoner som Eddie Skoller, Niels Hausgaard og De Nattergale. 

I et par timer vil Stig Nørregård være ”vicevært” for publikum, hvor man sammen vil opleve visefortolkning, monologer og små historier fra de kendte kunstneres liv.

Det bliver en festlig, folkelig og fornøjelig eftermiddag i Stubhuset. 

e-max.it: your social media marketing partner