Til 4 personer

Opskrift:

•  20 små kartofler

•  salt

•  10 skiver bacon

•  20 trætandstikkere

Kom de skrubbede kartofler i gryde med letsaltet vand og kog 2 min. Hæld vand fra og damp dem tørre.

Halver baconstykkerne på tværs og vikl 1 stykke om hver kartoffel og sæt baconen fast med tandstik.

Læg i ildfast fad på bagepapir og giv dem 20-25 min ved 200 grader varmluft. Spises evt med mayonnaise tilsmagt med hakkede krydderurter.

 

Jeg lovede i sidste uge, at der også denne uge ville komme noget med bacon - og jeg har lært helt fra barn - og det er da et par dage siden - at man skal holde det, man lover!! 

Så derfor er der BACONkartofler. Det lyder måske ikke af meget, men det smager af meget 

- og faktisk får du megen smag og ros ud af en lille smule anstrengelse!

Især er retten god med de nye kartofler, men ellers er der da hele året små kartofler hos købmanden - i hvert fald hos min lokale SPAR. 

Retten kan spises som en lille forret, gerne med krydret mayonnaise til - prøv at røre den selv og tilsæt estragonblade - det er i hvert fald succes her hos os. Ellers går kartoflerne til enhver kødret, og dampet fisk har heller ikke noget imod den.

Men som sommeren - i hvert fald det meste af den - har været, er det lige før simreretterne og supperne kommer frem. Og suppe kan vel spises hele året? Hvorfor bliver der ellers altid serveret suppe så mange steder i udlandet om sommeren? Og der spiser vi den med velbehag. 

Eksempler på noget af det, jeg har fået serveret på ferie - IKKE I ÅR, men tidligere år er: En god gang urtesuppe i Tyskland, gullaschsuppe i Ungarn, kold agurkesuppe i Slovenien,
fiskesuppe i Provence og borsjtj i Rusland. 

e-max.it: your social media marketing partner