Af Susanne Houmøller

STØVRING: Klubben tilgodeser den store gruppe af seniorer, der er i Rebild kommune og de omkringliggende byer, og giver samtidig andre, der er interesseret i at danse linedance, mulighed for at danse om formiddagen. 

Klubben har godt 50 medlemmer. Nogle danser 1-3 gange om ugen. Danserne giver udtryk for, at der er udfordringer både til benene, de små grå og ikke mindst til lattermusklerne. 

Linedance er en dejlig motionsform, der er egnet til alle aldre. Man danser hver for sig, så man behøver ikke at have en partner.  

Der er 6 hold med forskelllige sværhedsgrader. Undervisningen er på de enkelte hold  tilrettelagt, således at der er hold for dig, der søger udfordring og et for dig der er blevet lidt ældre,.  

Målet er, at vi skal have en aktiv formiddag med sved på panden, hvor vi får ben og lattermuskler rørt, så vi kan gå glade hjem. Vi danser for sjov og hvis trinene driller, tager vi det med et smil og prøver bare igen.

Hvis der er stemning for det, tager vi nogle gange ud og danser i andre klubber. 

I den kommende sæson danser vi både onsdag og fredag formiddag på 6 forskellige niveauer fra Absolut Begynder til Letøvet. 

Kom og vær med, der er stor risiko for at blive afhængig af det. De første to gange er gratis.

e-max.it: your social media marketing partner