- Tirsdag, 16. januar 2018
STØVRING: Støvring Kraftvarmeværk har fået en ordre fra Flemming Christensen på fjernvarme til 98 grunde på én gang. Det er den største ordre Støvring Kraftvarmeværk nogensinde har fået.
- Samarbejdet startede med Bæveren, Kronhjorten og nu Rådyret. Samarbejdet har fungeret til min fulde tilfredshed. Derfor har jeg valgt fjernvarme på alle grundene, fortæller Flemming Christensen og fortsætter:
- Ud af de 98 grunde er der kun 3 grunde, som ikke er solgt. Der bliver lavet en lille ny bydel, som hedder ”Byg Nordjysk”, dvs. der kommer otte udstillingshuse fra seks forskellige typehusfirmaer. Husene bliver lavet helt færdige med have og alt. Udstillingsbyen skal være færdig den 1. oktober 2018. Typehusfirmaerne regner med, at der bliver et meget stort besøgstal. Ellers går byggeriet af boliger på de 98 grunde i gang til foråret, så det bliver Støvrings største byggeplads.
- Jeg regner med der kommer over 1.000 nye beboere på de ca. 300 antal grunde, inkl. rækkehuse, over de seneste 3 år. Deriblandt et meget stort antal børn. 80 % af de nye indbyggere kommer fra Aalborg, 12 % fra resten af landet og 8 % fra Rebild. Det siger de prognoser, jeg har lavet, fortæller Flemming Christensen.
Hele udstykningen er lavet med lukket veje med 8-10 grunde på hvert område, med et grønt anlæg i midten. Det er derfor de bliver solgt så hurtigt – 91 grunde på seks uger. Her kan folk få trivsel og miljø og et nært naboskab i hvert område, slutter Flemming Christensen.

