SKØRPING: Den utrolige historie om den kæmpe store pære
Elefanten Sebastian og hans bedste ven, katten Mitcho, bor i Solby - en hyggelig havneby hvor alt ånder fred og lykke, indtil byens elskede borgmester J.B. en dag forsvinder. Viceborgmesteren Kvist pønser på at overtage borgmesterkæden og henlægge Solby i evig skygge, men på en fisketur fanger Mitcho en flaskepost fra J.B., der skriver, at han erstrandet på Den Mystiske Ø. I flaskeposten ligger også et lille bitte frø, som de planter, og i løbet af natten vokser en kæmpestor pære frem! Pæren ombygges til et skib, og i den sejler Sebastian og Mitcho ud for at hente J.B. hjem til Solby.
Den utrolige historie om den kæmpestore pære er et pæredansk eventyr, hvor folk i alle aldre vil frydes over jagten på den Mystiske Ø, mødet med De Grusomme Pirater, Den Mekaniske Sødrager, og demagogiske politikere med små hænder. Alt sammen oplevet på en utrolig rejse i en kæmpestor pære.
 
Sikke et cirkus
I cirkus er alt, som det plejer. En hyggelig rodebutik med plads til magi og voksne, der gider lege. Cirkusbarnet Ramona elsker livet i og uden for manegen og ikke mindst sin brogede cirkus familie. Men et spor i sneen og en række mystiske hændelser forstyrrer hendes verdensorden. Nogen holder øje med hende. Men hvorfor? Samtidig begynder hendes elskede far, Cirkusdirektør Kaj, at opføre sig underligt. Han er bange for at blive overhalet af det konkurrerende Cirkus Suverænum og kræver det umulige af sine omgivelser. Da Ramona med hjælp fra alle sine venner kommer på sporet af sin efterfølger, bliver en stor hemmelighed afsløret. En hemmelighed som vil ændre Ramonas liv for altid.
 
Blade Runner 2049
Der er gået tre årtier siden Blade Runneren, Rick Deckard, i 2019 modvilligt eliminerede en gruppe undslupne androider, der truede med at forstyrre balancen mellem mennesker og replikanter i den dystopiske storby, Los Angeles. Nu støder den unge LAPD Blade Runner, K, på en omhyggeligt skjult og stadig velbevaret hemmelighed, der, hvis den bliver afsløret, kan kaste det, der er tilbage af det splittede samfund ud i et apokalyptisk kaos. K’s opdagelse tvinger ham nu ud på en livsfarlig jagt efter den for længst forsvundne Deckard, som ingen har set eller hørt noget til i 30 år.
 
Snemanden
Da Harry Hole vender tilbage til politigården i Oslo med endnu en omgang tømmermænd, venter der ham et overraskende brev; en personlig hilsen om et bebudet mord – signeret med tegningen af en snemand. Da han på en opgave med den unge Katrine Bratt på gerningsstedet støder på netop en snemand, bliver han klar over, at han har fået en udfordring direkte fra en seriemorder, der nu står bag det ene bestialske mord i Oslo efter det andet. Men ikke nok med det: inden for sine egne rækker opdager han, at Katrine, der er forflyttet fra Bergen, har en særlig interesse i sagen om snemanden – på grund af en lignende sag for flere år siden i sin hjemby. Og mens Harry og Katrine tilsyneladende bliver trukket rundt ved næsen af den udspekulerede morder, må politiet gå på listefødder for ikke at skabe panik og skandale, så Oslos muligheder for at blive værtsby for verdensmesterskaberne skal komme i fare. Og det bliver ved med at sne.

e-max.it: your social media marketing partner