- Mandag, 9. oktober 2017
Fredag den 29. september afholdt man den årlige sensommerfest for børnehavebørnene i Øster Hornum Børneunivers samt deres forældre og søskende.
Aftenens program stod på spisning, leg og hygge. Hver familie medbragte mad til ét stort ta’ selv bord, ogder var mulighed for køb af drikkevarer og kage, samt popcorn og kiks/skumfiduser, der kunne laves over bål.
Vejret var med os, og vi kunne nyde arrangementet under åben himmel med rig mulighed for leg i Frirummet med moon cars, cykler, bold, sandkassen m.m.
Den gode opbakning og fællesskabsfølelse, der kendetegner Øster Hornum og omegn skinnede igen igennem og med over 100 tilmeldte var sensommerfesten igen i år en succes.

