
- Torsdag, 7. september 2017
SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film:
Dunkirk
26. maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af fjendtlige styrker. De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider.
Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden. Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater.
Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud...
Lys i mørket
Aki Kaurismäki er anderledes fåmælt. Den finske lakoniker tackler flygtningekrisen uden at tabe en eneste af de sædvanlige takter. Hans Helsinki ligner altid en by, der gik i stå midt i 1950’erne. Her søger Khaled fra Syrien asyl. Han får afslag - Aleppo er jo en sikker by - og bliver overfaldet af nynazister fra Finlands Liberation Army. Samtidig er der en skjortesælger, som realiserer sin drøm om at blive restaurantejer.
Alle de faste kræfter medvirker, og der bliver spillet autentisk blues på hvert gadehjørne. Det er mørk, varm latter i mandfolkegenren og dertil et dybtfølt humanistisk manifest. Det er Kaurismäkis bedste film siden ’Manden uden fortid’
Aldrig mere i morgen
Tænk, hvis du får muligheden for at se tilbage på dit liv! Måske er det bedre end du tror?
Den kendte og aldrende kunstner, Thorvald (Erik Clausen), mener, at han er både udødelig og uundværlig. Men da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden.
En engel (Bodil Jørgensen), giver ham en sidste chance for som usynlig og fri sjæl at gå rundt blandt sine efterladte. Thorvald indser hurtigt at de ikke reagerer helt som han forventer, og at hans død giver nye muligheder for både den vrede og uforsonlige søn Vincent (Nicolas Bro), den unge kone (Marijana Jankovic) og hans bitre eks-kone (Britt Bendixen).
Lynet Mcqueen
og hans venner er tilbage i Kinorevuen
Legendariske Lynet McQueen har fået baghjul af en ny generation rasende hurtige racerbiler, og er blevet kørt ud på et sidespor i den sport, han elsker. For at komme på banen igen får han hjælp af den ivrige unge mekaniker Cruz Ramirez, der har sin helt egen opskrift på sejr, og opmuntring fra hans gamle mentor, den afdøde Doc Hudson. Det bliver en hård kamp for den gamle mester at bevise, at nr. 95 stadig kan være med forrest i feltet i Stempel Cup’en.
Men en ting er sikkert; intet bliver som før…