Flere kandidater for De Konservative i Rebild Kommune til kommunalvalg 2017.

 

 

Flemming Knudsen er 71 år, gift med Mette og bosiddende i Skørping.
Flemming Knudsen er aktiv pensionist og driver et enkeltmandsfirma med bestyrelses- og konsulentopgaver. Han er næstformand i Rebild Kommunes Erhvervsudviklingsråd, medlem af Rebild Kommunes fritidsråd, og er politisk engageret som næstformand i Rebild Konservative.
Det er anden gang, han opstiller som én af partiets fire spidskandidater.

 

Gry Tange er 31 år, kærester med Pauli, og  til sammen har de tre delebørn på hhv. 8 mdr., 5 år og 8 år. Parret har boet i Skørping i godt 1 år.
Gry Tange er uddannet Cand. Scient. Adm.
Sin fritid bruger hun på at finde sit drømmejob, ellers holder hun meget af gåture i skovområderne.

 

Karsten Frisk er 63 år, gift med Inga og har tre børn. Parret har boet i Støvring i 14 år.
Karsten Frisk er uddannet Skov- og Landskabsingeniør, og arbejder til daglig som projektleder hos Naturstyrelsen i Vendsyssel.
Karsten Frisk interesserer sig meget for lokalsamfundet og deltager aktivt i den politiske debat. Den øvrige fritid bruger han på at fotografere, synge i kor og være frivillig i Støvrings kulturhus, Stubhuset, og på Nibe Festivalen.

 

Ole Spleth Sørensen er 46 år, bor sammen med Anette og har fire voksne børn. Ole Spleth Sørensen bor i Kirketerp og er født og opvokset i Øster Hornum.
 Han er uddannet mejerist og arbejder for Arla Foods hos Akafa i Svenstrup. Desuden er han tillidsmand for Danske Mejeristers Fagforening.
Ole Spleth Sørensen interesser sig for lokalsamfundet og deltager aktivt i den politiske debat. Den øvrige fritid bruger han som fodboldtræner i Aalborg KFUM.

 

Ole Vittrup Dalgaard er 41 år, bor sammen med Marina og han har en datter på 12 år. Ole Vittrup Dalgaard er opvokset i kommunen og har boet i Askildrup i knap 2 år.
Ole Vittrup Dalgaard er uddannet landmand, men til daglig arbejder han som lagermand hos Nopa Nordic.

 

Pia Nielsen er 58 år, gift og har to voksne børn samt et barnebarn. Pia Nielsen har boet i Terndrup siden 1979.
Hun er uddannet revisor og arbejder til daglig som bogholder i en større entreprenørvirksomhed.
I fritiden deltager hun bl.a. aktivt i bestyrelsesarbejde i Spejdernes Venner.

 

Brian Jensen er 52 år, gift og har to voksne børn. Bosiddende i Skørping, og fritiden går mest med havearbejde.
Brian Jensen er praktiserende læge i Hobro, og har i mange år deltaget i udviklingsarbejdet for bedre sundhed både kommunalt og regionalt.

e-max.it: your social media marketing partner