- Tirsdag, 28. februar 2017
STØVRING: I den kommende weekend er der stort åbent hus-arrangement hos Støvring Maskinforretning.
Af AH & MH
Foruden en fyldt butik med masser af gode tilbud, er der lagt op til aktiviteter og noget at se på for hele familien – store som små.
Børnene kan f.eks. finde karameller i korn og lege med Bruderlegetøj. Støvring Maskinforretning har også stablet en spændende åbent hus-konkurrence på benene med udtrækning lørdag, og for børn og unges vedkommende, kan man vinde en Playstation 4, men der er også mange flere spændende præmier, hvis man er så heldig at få sin konkurrencekupon udtrukket.
Fredag er der gratis pølser til alle gæster, og begge dage kan de voksne hygge sig i kaffebaren med gratis kaffe og småkager.
Støvring FysioCenter er på pletten både fredag og lørdag, hvor man kan få målt bl.a. sin vægt, Body Age og BMI. Hos Johnny’s kød kan man købe lækkert frisk kød og færdigretter. Solhøj Blomster sælger i weekendens anledning ugens buketter.
Støvring Maskinforretning får også besøg af Wintec og Sigsgaard Besøgslandbrug.
Begge dage er der naturligvis stor udstilling af maskiner i de store haller. Fredag holdes der åbent til kl. 22 - og der serveres gratis pølser lige så længe.
Personalet i Støvring Maskinforretning ser frem til et godt åbent hus-arrangement og håber, at der vil dukke en masse mennesker op.



