SØNDERUP: Torsdag den 22. december var dagen for den hyggelige juletræsfest i Sønderup Forsamlingshuset, hvor de private dagplejere, Stinne Thomsen og Helle Andersen, var samlet med deres dagplejebørn til årlige juletræsfest.
Formiddagen gik med hyggelig formiddagsmad med nybagte boller. Senere blev der fremstillet julepynt til juletræet.
Efter børnenes frokost og velfortjente middagslur, var forældre og bedsteforældre inviteret til gløgg og æbleskiver.
Julemanden kom også forbi med lidt godter til børnene, og sammen med ham blev der danset om juletræet og sunget et par julesange.
En rigtig dejlig juletradition, som helt sikkert gentages igen næste år.

e-max.it: your social media marketing partner