- Fredag, 7. oktober 2016
SKØRPING: Onsdag i sidste uge var 2. og 3. årgang fra Skørping Skole, sammen med andre indskolingselever fra området, inviteret til spændende idrætsdag på Rebild Efterskole.
Dagene startede med fælles velkomst, hvorefter eleverne skulle prøve kræfter med fodboldaktiviteter, badminton og forskellige teambuilding øvelser.
Eleverne fra Rebild Efterskoles 9. og 10. klasser stod for afviklingen af dagene og igangsætning af øvelserne og de mange aktiviteter og skift foregik lige efter planen.
Børnene havde en dejlig dag på Rebild Efterskole med masser af fart, nye udfordringer og spænding og så er det jo altid sjovt, at blive sat i gang af store elever.