Rebild Turistforenings tur til det tidligere hospital i Skørping lørdag gav mulighed for at høre om stedets historie fra en person, som havde haft sin daglige gang der, samt om den nuværende ejers planer for stedet.

Af John Jensen, lokaljournalist

SKØRPING: Alle pladser var besat længe før rundvisningsdagen, da Rebild Turistforening lørdag havde inviteret på tur til det tidligere Skørping Sanatorium. 

Lise Rasmussen var guide på turen, og hun kunne give deltagerne en ganske særlig indsigt, fordi hun er barnefødt på det daværende sanatorium, hvor hendes far, E. Rasmussen, var maskinmester. Hun har desuden arbejdet på stedet i 16 år frem til lukningen i 1988.

- Så jeg har haft en reel tilknytning til stedet i 39 år, og det er min baggrund for at være her i dag, siger hun indledningsvis.

Lise Rasmussen er datter af maskinmester E. Rasmussen. Hun er født og opvokset i sanatoriets maskinmesterhus, og hun har i 16 år arbejdet på stedet, mens det fungerede som offentligt hospital.

Historisk indblik

Turen blev et fascinerende indblik i noget af dagligdagen på sanatoriet, der har rødder helt tilbage til 1906, da det blev opført som tuberkulosesanatorium. Lise Rasmussen boede i maskinmesterboligen med sine forældre og bror, og det var en del af faderens ansættelse, at familien deltog i hverdagen på sanatoriet, fortæller hun.

- Jeg måtte komme overalt, undtagen i hovedbygningen, og vi kendte jo hinanden alle sammen. Jeg kendte pigerne og dem der arbejdede i haven og i værkstedet. 

Mere end 40 deltagere på den udsolgte tur til det tidligere Skørping Sanatorium fik lørdag mulighed for et kig til lidt af de gamle bygningers historie.

Særlig jul

Det var en anderledes barndom, lyder det fra Lise Rasmussen, der også erindrer, at familien Rasmussen for eksempel altid holdt jul på sanatoriet med patienterne og de ansatte.

- Dengang var det lidt irriterende, for jeg kunne næsten ikke vente på at komme over til os selv med vores eget træ og gaver. Men nu kan jeg jo godt se, at det var nogle helt særlige oplevelser.

- Der var jo folk fra mange lande her: Rusland, Ungarn, Finland, og vi sang julesange sammen. Julemelodierne var de samme for os alle, men vi sang jo på hver vores sprog, så det var en helt speciel oplevelse, fortæller Lise Rasmussen.

Lise Rasmussen havde medbragt kopier af billeder fra tiden, hvor stedet fra sanatorium.

Traumatisk

Blandt de sprog, der blev sunget på, var grønlandsk. Der var mange grønlandske kvinder på sanatoriet, og de gjorde stort indtryk på den unge Lise.

- Det var en forfærdelig oplevelse for dem... sikkert traumatisk. De kom jo ofte fra små udsteder, og da de kom her, havde de aldrig oplevet en vandhane eller elektricitet. Der gik lang tid, inden de vænnede sig til at være her, og de var derfor også ofte indlagt i længere tid end andre, fortæller hun.

Disse og mange andre indtryk og oplevelser delte Lise Rasmussen på turen, og hun havde taget kopier af historiske fotos fra sanatoriet, som deltagerne kunne se undervejs.

Lise Rasmussen havde medbragt kopier af billeder fra tiden, hvor stedet fra sanatorium - her f.eks. Liggehallen, hvor patienterne sov middagssøvn.

Aldrig ”Fryseslot”

Lise Rasmussen sluttede sin fortælling med af aflive, hvad hun ser som en myte om det folkelige navn på stedet: Det har aldrig heddet ”Fryseslottet” i lokalbefolkningen, som det ellers blev fortalt i den bog, som blev udgivet, da bygningerne blev 100 år.

Den nuværende ejer Bill Nielsen fortalte om sine planer for bygningerne.

Fremtidsplaner

Bygningernes nuværende ejer, Bill Nielsen, fortalte om planerne for stedet. Der har været flere projekter gennem årene, men det har trukket i langdrag, og nu er planen i stedet at ombygge hovedbygningen til lejligheder.

- Vi vil ikke lave om på facaderne, men vi kan lave 33 moderne lejligheder på omkring 100 kvadratmeter. Vi venter bare på kommunen. Og kommunen afventer en revision af kommuneplanen, siger han.

Bill Nielsen har haft møde med kommunen i februar om en lokalplanændring, hvor han er klar til at betale en del af udgifterne, men indtil videre er der ikke sket noget, fortæller han.

Bill Nielsen vil, direkte adspurgt af en deltager, ikke afvise at sælge bygningen, hvis der dukker en investor op, som for eksempel vil bruge bygningerne til hotel eller lignende.

Bygningerne er ikke fredede, og det er kun liggehallen, der er erklæret bevaringsværdig.

Turen blev afsluttet med kaffe i nederste etage. Der var stor interesse for at vende stedets fremtid med Bill Nielsen.