Af John Jensen, lokaljournalist
Fotos: Lars Bertelsen

SULDRUP: Årets Jætte 2026 er en mand med en bred, mangeårig baggrund i Suldrups fællesskaber. Mikael Skovhus er en særdeles aktiv formand for Lokalrådet for Suldrup og Omegn, hvor han over for Rebild Kommune kæmper for vækst i byen og nye udstykninger.

Men Mikael Skovhus sidder også i bestyrelsen for Arena Rebild, hvor hans evner og kræfter blandt andet bliver brugt på at sikre Stensbohallens fortsatte udvikling.

Han har tidligere siddet i Suldrup Skoles bestyrelse, men ikke mindst i idrætsforeningen, IK FREM Sønderup/Suldrup har man gennem mange år nydt godt af Mikael Skovhus’ utrættelige, frivillige arbejde. Blandt andet bag på lastbilen, når der hver tredje måned skulle samles aviser ind, så der kunne tjenes penge til foreningen.

Årets Jætte 2025, Lars Kristensen, ankommer til festpladsen i jættevognen,
hvor stafetten gives videre, og Årets Jætte 2026 skal udnævnes.

Mikael Skovhus takkede for hæderen, da han modtog prisen som Årets Jætte 2026.
Udmærkelsen er en anerkendelse af hans mangeårige frivillige engagement og store indsats for Suldrup og Omegn.

e-max.it: your social media marketing partner