Rold Skov er med mange kilometer MTB-spor blevet et af Danmarks mest attraktive mountainbikeområder. Bag succes’en står et samarbejde mellem frivillige, kommuner og Naturstyrelsen, og det kræver både penge, planlægning og masser af arbejdstimer.

Af John Jensen, lokaljournalist

ROLD SKOV: For mountainbikere er det afgørende, at der er gode og udfordrende spor at køre på, når de dyrker deres sport inde mellem træerne. 

De fleste mountainbikere er derfor meget opmærksomme på ”sporene”, som er de anlagte stier til mountainbike. Færre tænker over, hvem der bygger dem, vedligeholder dem og sørger for, at de stadig er sjove at køre på år efter år.

Rold Skov MTB-Laug

I Rold Skov er svaret Rold Skov MTB-Laug, hvis medlemmer har en central rolle i arbejdet med sporene i skoven. Syv himmerlandske MTB-klubber og en række privatpersoner er med i det arbejde, oplyser skovfoged Leif Lyngsø fra Naturstyrelsen Himmerland.

Det er de frivillige, der finder de rigtige steder til sporene og står for anlæggelse og vedligehold i samarbejde med Naturstyrelsen.

Foreningen, eller sporlauget, som den bliver kaldt i daglig tale, arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen Himmerland, der både koordinerer arbejdet, støtter med arbejdskraft og sørger for, at den nødvendige økonomi er på plads.

Mange bidrager 

Det sker med egne midler, suppleret med bidrag fra Rebild og Mariagerfjord kommuner samt donationer fra brugerne. I alt er budgettet til sporarbejde i Rold Skov på 350.000 kroner om året, fortæller Leif Lyngsø.

- Men samarbejdet med de frivillige er helt afgørende for, at vi kan tilbyde mountainbikespor i  topkvalitet og det her omfang, siger han og tilføjer, at de økonomiske tilskud fra Rebild og Mariager kommuner tilsvarende er afgørende for det økonomiske grundlag.

Anlæg og vedligehold

Rold Skov MTB-Laugs medlemmer tager mindst seks-syv gange i løbet af året i skoven for at anlægge eller vedligeholde spor. 

For nylig er et helt nyt spor gjort færdig i Nørreskov og Vedsted Skov nord for Rebild og Skørping. 

Når et nyt spor skal laves, er første skridt som regel, at foreningens ”sporchefer” besøger området, ofte mange gange, fortæller Svend Bråten, der er en af de frivillige i skoven.

- Ofte skal man se et sted flere gange, før den helt rigtige linjeføring står klart for en, siger han.

Det bedste er nemlig, når skovbunden selv ”leverer” det færdige grundlag for sporet. Men nogle gange skal der kunstigt laves små bakker eller lignende for f.eks. at sikre den rette hældning i et sving. 

Når planlægningen er overstået, laver Henrik Palsgaard fra Naturstyrelsen det indledende, grove arbejde med maskine.

Den sidste fase er, når sporlaugets medlemmer i samarbejde med Henrik Palsgaard finpudser med sten, stabilgrus, stenmel og træstykker. Den del af arbejdet kræver viden og erfaring, så sporcheferne er altid med til at vejlede de andre frivillige.

Også lette opgaver

På vedligeholdelsesturene er der ofte opgaver, som handler om at sikre afløb af vand fra sporet, fjerne løv og grene, der genererer mountainbikerne, når de kører på sporet.

- Vi bliver nødt til at sikre, at vandet kan løbe væk. For hvis der danner sig større pytter, vil folk køre ved siden af sporet, og pludselig har man ødelagt både sporet og området omkring det, siger Jens Selling, der har mange års erfaring som sporchef.

Åben for alle

Alle spordage afsluttes med pølser på grillen, en øl eller en vand og masser af hyggesnak, fortæller sporchefen, der gerne så flere aktive i sporlauget.

- Alle kan være med, både kvinder og mænd. Mange af de ting, vi gør, svarer til almindeligt havearbejde, og der kan alle sagtens være med, siger Jens Selling.