Dette års kongelige sommerballet bekræftede ballettens alsidighed og viste sig som en overbevisende tour de force gennem klassikere såvel som genremæssige nybrud.

Af lokaljournalist Lisette Hansen

REBILD: ”Gryden” sydede af spændte gæster og sommerhygge, da Det Kongelige Teater på deres 20. sommerballet-turné gæstede Rebild Bakker i søndags.

Dagen begyndte kold og særdeles regnfuld og var ved at slukke ethvert håb om at få en oplevelse af kongelig kaliber i de velkendte og smukke lyngklædte bakker. Dog fortrak de mørke skyer, og Grydens sider blev besatte af forventningsfuldt godtfolk i alle aldre i campingstole og på tæpper, som måtte misse med øjnene mod den skarpe sol. Solen badede den ene betagende danser efter den anden som en projektør af en anden verden og overflødiggjorde de opstillede scenelys.

Mange benyttede også lejligheden til at smage på de gode druer fra Guldbæk Vingård, som havde en bod med vin i dagens anledning. Andre forsynede sig hos Kaffeexpressen og fik noget til den lille sult ved Bagtanker eller Den Muntre Gris.

Og netop for en beskuer som undertegnede, der ikke er hjemmevant i ballettens verden, var det en fryd at opdage alsidigheden og den historiske og narrative spændevidde; hvordan fortællinger, der stammer helt tilbage fra 1841 kan fortælles gennem dans og musik og føles både vedkommende og storslået på samme tid; hvordan man som beskuer rutsjer gennem følelsesregistret fra det lette, forelskede og muntre til det sørgelige og dramatiske, for til slut at lande i glæde og eventyrlighed.

Der er ingen tvivl om, at en sådan oplevelse beviser ballettens relevans og plads i kunsten og det kongelige teaters skatkiste af dygtige folk – fra dansere og koreografere til kostume-
designere m.m. Dette er kun muliggjort af at balletten kommer ud over scenekanten, bogstavligt talt, ud af de store teatre og ud i det ganske danske land, hvor alle frit kan komme til.

Dette var da også afspejlet i demografien i Rebild Bakker, og særligt overraskende var det at se, hvor mange børnefamilier, der var til stede. Helt små børn klappede ivrigt med resten af publikum og fulgte betaget danserne med øjnene og improviserede et par trin på stedet. Den klassiske ballerinaprinsessedrøm fik frit løb gennem de smukke kostumer, særligt de glitrende af slagsen som Sukkerfeens i Nøddeknækkeren, og jeg selv blev helt betaget af den spritnye duet, Vandspejl (2026), som næsten lød rocket og adskilte sig med Come Fly Away (en hyldest til Frank Sinatra) fra de andre opsætninger ved deres moderne afsæt.

Jeg behøver næppe at nævne, at mine døtre knap var kommet ind ad døren, førend de havde fundet balletskørter frem og var i gang med deres egen opsætning.

Større kompliment findes nok ikke!

FAKTA

Årets program:

Pas de deux fra Apollon

Solo fra Askepot

Pas de deux fra Giselle

Jockey-dans

Pas de deux fra Rubiner

Vandspejl

Den Døende Svane

Pas de deux fra Come Fly Away

Pas de deux fra Nøddeknækkeren

Pas de six og tarantel fra Napoli