Roldskatten er det tredje største guldfund fra vikingetiden i Danmark.

En meget stor og usædvanlig vikingeguldskat er blevet fundet i Himmerland nær Rold, og fundet regnes allerede som et af de mest betydningsfulde guldfund fra Danmarks vikingetid.

Skatten, som har fået navnet Roldskatten, består af seks guldarmringe med en samlet vægt på 762,5 gram. Det gør den til det tredjestørste guldfund fra vikingetiden i Danmark – kun overgået af Tissøringen og Fæstedskatten.

Fundet blev gjort af en lokal himmerlænding, som indleverede to guldarmringe til Nordjyske Museer, efter at han havde fundet dem delvist synlige i jorden ved en markvej i et skovområde nær Rold. Allerede ved første undersøgelse kunne arkæologerne se, at der var tale om noget helt særligt.

Museet sendte straks arkæologer ud til området, og en grundig metaldetektering afslørede hurtigt flere ringe: først en tredje ring tæt på de første to, og derefter yderligere tre ringe cirka 15 meter væk. Alle seks ringe viste sig at være intakte og lavet af massivt guld.

Ifølge arkæolog og kulturarvschef Torben Sarauw fra Nordjyske Museer er der tale om et helt enestående fund, som man ikke tidligere har set magen til på museet. Han understreger, at guldfund fra vikingetiden er yderst sjældne, fordi guld på den tid var forbeholdt samfundets absolutte elite.

Arkæologer fra Nordjyske Museer tog med det samme ud på fundstedet for de to indleverede armringe. Her fandt de først en snoet armring mere og dernæst tre glatte ringe. Sidstnævnte lå ovenpå hinanden og tolkes derfor som det oprindelige nedlægningssted. Foto: Nordjyske Museer

Armringene tilhører kendte skandinaviske typer fra vikingetiden, men de varierer i udformning. Nogle er snoede og dekorerede, blandt andet med indlagt guldtråd og specielle lukninger, mens andre er glatte og massive. Én af ringene skiller sig ud med et særligt zigzag- og trekantmønster på de fladhamrede ender.

Fundet dateres til vikingetidens sene fase omkring år 900-1000 e.Kr., en periode hvor det danske område var under samling til ét rige under blandt andre Harald Blåtand. Netop derfor tolker forskerne guldringene som mere end bare smykker – de ses som stærke symboler på magt, status og politiske forbindelser.

Det, at alle seks ringe er fundet intakte og ikke som brudstykker, peger ifølge arkæologerne på, at de ikke har været almindelig betalingsmønt eller metal til omsmeltning. I stedet har de sandsynligvis fungeret som statussymboler eller gaver med stor symbolsk betydning, der kunne markere rigdom, loyalitet og sociale relationer.

Arkæologerne mener også, at skatten kan være blevet nedlagt bevidst – enten som en form for skjult værdiforråd i urolige tider eller som led i et ritual, hvis præcise betydning i dag ikke længere kan forklares.

Fundstedet ligger på privat jord, og både finder og lodsejer ønsker at forblive anonyme. 

Hele fundet er nu indleveret som danefæ og skal gennemgå videre analyser hos Nationalmuseet. /HF