Søren Steen Nielsen har i mere end 50 år tålmodigt ledt efter en afklaring af historien om en måske 2500 år gammel spade, han fandt i sit hus i slutningen af 60’erne.

Af John Jensen, lokaljournalist

FRÆER: En genstand, et glimt af en begivenhed eller en person kan nogle gange pirre ens nysgerrighed så meget, at eftersøgningen af en forklaring kan vare i årevis eller måske årtier.

Det sidste er blevet tilfældet for Søren Steen Nielsen, tidligere musikskole- og korleder i Skørping. 

Da Søren Steen Nielsen og Else Marie Nielsen som nygifte flyttede til egnen i 1966, købte de efter kort tid Lykkegården i Fræer. Den var oprindeligt en firelænget hovedgård med en historie, der går længere tilbage end til 1536, hvor den som straf overgik til kongen, fordi den hidtidige ejer havde holdt med Skipper Clement i Grevens Fejde. 

De første skriftlige optegnelser om Lykkegaard i Fræer er en skødning fra 1509, men gården er formentlig noget ældre.

Bygningerne blev i 1960’erne brugt til aftægt og udlejning, og den kunne købes. Efter købet i 1967 satte det unge par gang i et større renoveringsarbejde, som kom til at vare i flere år.

Spade i moseeg

På et tidspunkt i forbindelse med tækkearbejde på den stråtækte gård, fik Søren Steen øje på et stykke moseeg, der var blevet brugt til at forstærke en brækket lægte. Det så ud som mere end blot et stykke eg, så han afmonterede det. Umiddelbart kunne det ligne en form for pagaj, men da der ikke er vandløb i umiddelbar nærhed, tænkte Søren Steen, at forklaringen måtte væren en anden. Så han tog det med til eksperter på Aalborg Historiske Museum.

- Vi fik konstateret, at det var en tørvespade, formentlig fra Keltisk Jernalder (500 f.Kr. til omkring år 0, -red.), siger han.

Søren Steens spade er mørkere, end den, der for nylig blev afleveret til Støvring Museum, formentlig fordi Søren har behandlet den med linolie for at beskytte den.

Alsidigt værktøj

Spaden er ifølge Søren Steen et ”tre-i-et”-værktøj, som både er blevet brugt til at fastlægge skæredybde i tørven, transport af tørven og endelig til at placere tørven på taget, hvor den blev brugt som ”mønning” (rygning, -red.) på toppen af taget, fortæller han.

Den har formentlig ligget i mosen ved Fræer i mange hundrede år, inden den er blevet fundet og til sidst brugt til lægte-reparationen på Lykkegården. Spaden var også knækket på et tidspunkt, men Søren har repareret den og behandlet med linolie for at sikre bevarelse af spaden og de ridser, der er i den.

Hvis indrisningerne i Søren Steens spade viser sig at være runer, vil spaden have stor værdi som såkaldt Danefæ… genstande, der  skal overdrages til Nationalmuseet.

De mystiske ridser

Ridserne er kernen i Søren Steens mangeårige søgen efter forklaring. For er det - som Søren formoder - runer, vil det hæve spadens historiske værdi ganske betragteligt. Fund af træ­spader fra jernalderen er ikke ualmindelige, men en spade med runeindskrift vil være Danefæ, altså en særligt værdifuld oldsag, som skal håndteres af Nationalmuseet.

- For mig at se, vil det give rigtig god mening, hvis det var runer. I keltisk jern­alder ofrede man i moser, og runeskriften kunne være besværgelser eller lignende, lyder det fra Søren Steen Nielsen.

Han har været i kontakt med Nationalmuseet de senere år for at få det afklaret, men endnu uden det er blevet til en egentlig undersøgelse af træspaden fra Fræer.

Interessant genstand

Hvis en nærmere undersøgelse skulle afkræfte, at der er runeindskrifter, vil Søren Steen Nielsens spade stadig være interessant for Museum Rebild, fortæller museumsformidler Bodil Tvedegaard.

- Det er helt sikkert en genstand, vi som lokalt museum gerne vil knytte til vores samling. Den kan være en del af historierne om de gamle landsbyer, i det her tilfælde Fræer, som vi tidligere har arbejdet intenst med, og specielt til Lykkegård, der i skriftlige kilder nævnes allerede i 1500-tallet, siger hun.

Indtil videre er Søren Steen Nielsens træspade tilbage i rækkehuset i Skørping, mens han tålmodigt søger en afklaring af egespadens historie.

Tilsvarende i Støvring

Folkebladet har 3. december omtalt fundet af en tilsvarende træspade i Hæsum Mose, der i efteråret 2025 blev overdraget Støvring Museum. I den forbindelse oplyste museumsleder i Arnt Johansen i en artikel, at Moesgaard Museum har set billeder af denne spade, og museet bekræfter, der er tale om en såkaldt padelspade, der kan have været brugt i forbindelse med tørvegravning. 

Det var en tækkemand fra Horsens, der tog sig af tækkearbejdet udefra, mens Søren Steen blev oplært til at tage sig af det arbejde, der skulle gøres inde fra loftet. Det var i forbindelse med det arbejde, Søren fandt egespaden.

Tagrørene, der her ses i haven foran stuehuset, blev leveret af Søren Steens onkel Johannes, der var strandfoged ved Ringkøbing Fjord.