Rikke Winkler nyder at være i baggrunden som kirke- og kulturmedarbejder, at søsætte meningsskabende aktiviteter og løfte andre frem. Folkebladet mødte hende i Støvring til en snak om det livsbekræftende i at arbejde med børn og give dem og børnefamilier et positivt tilhørsforhold til kirken.

Af lokaljournalist Lisette Hansen

Kirkerummet fyldes med begejstret kluklatter og en tilfreds knirken fra de små poder på skumgulvet foran alterskranken. I kontrast til det matte vejr udenfor er der herinde en varme i kombinationen af de små børns tandløse smil, kirkens træværk og ikke mindst Rikke Winklers klare, smukke sangstemme. Hun smiler kærligt, mens hendes sang om gudfaders kærlighed omfavner lille Sylvester, Tilde og Viggo på omtrent et halvt år. Normalt er de omkring 10, men det er aldrig helt til at vide, hvad hverdagen i småbørnsfamilierne lige bringer af f.eks. søvnløse nætter eller syge børn.

’Lad de små komme til mig’:  For Rikke er arbejdet med børn livsbekræftende, og hun har mange års erfaring med børn i alle aldre: fra de helt små til og med konfirmationsalderen.

Den bedste start på ugen

At begynde ugen med babysalmesang er en lise - ikke kun for babyerne, men også for deres mødre og ikke mindst Rikke selv. Det er 17 år siden at hun tog initiativ til at opstarte babysalmesang i Støvring for første gang, som den gang endnu var et forholdsvist nyt fænomen. Lige siden har det vokset og er blevet så populært, at Rikke har flere sideløbende hold og folk på venteliste. - Nogle drager stor nytte af det fællesskab og pusterum, som det giver, konkluderer Rikke efter de mange år som projektets primus motor.

- Det er rart for både børn og voksne, fortæller Sylvesters mor, Nanna. - Det er rolige omgivelser, som alligevel er stimulerende og tilpasset barnet.  - Det er en rolig stund for os alle, forklarer Rikke. - Også et frirum for jer, siger hun henvendt til mødrene, som hurtigt istemmer at pausen i kirken kan virke som tiltrængt efter en hård weekend. Julie og Cia, mor til henholdsvis Viggo og Tilde, har tidligere deltaget i babysalmesang med de smås ældre søskende. Cia har denne gang fravalgt en mødregruppe og påskønner derfor særligt det fællesskab, som babysalmesangsholdet giver – og ikke mindst hyggestunden forinden, hvor de er velkomne til at drikke kaffe sammen og sludre i sognegården. - Og jeg synes også at det er en god måde at introducere børnene til kirken på, pointerer hun.

Babysalmesang giver ro til nervesystemet for alle deltagere. Med både sin musiske baggrund og kropsterapeutiske uddannelse skaber Rikke en fortrinlig sansemotorisk oplevelse. Hun har endda styrket sine kommunikative evner gennem en coach-uddannelse for kunne møde de forskellige brugere af kirkens tilbud i øjenhøjde.

De uransagelige veje

I vores tid her til lands kan emner som kirke og religion som bekendt have en afskrækkende effekt. Det er synd, mener Rikke, som engageret fortæller om de utallige aktiviteter, som de søsætter netop som modgift til ensomhed og mistrivsel; at skabe de bedste rammer for ja, gud og hver mand, hvor alle er velkomne, og den enkelte kan føle sig som en betydningsfuld del af et noget større. Netop omsorg for og opmærksomhed på andre lyser ud af Rikke, som også bijobber som kropsterapeut.

Ifølge hende selv var det et af livets finurlige sammentræf, at hun skulle lande i folkekirken. Ganske vist voksede hun op med en morfar som præst, som ud over at døbe og konfirmere familiens børn, tilfældigvis også har døbt hendes mand; men udover de mange sammenkomster i præstegården havde Rikke dog ikke den store tilknytning til det kirkelige miljø i opvæksten. Faktisk arbejdede hun som musiklærer på en lokal efterskole, da stillingen som kirkesanger i Støvring blev ledig - og året efter blev hun ansat som kirke- og kulturmedarbejder.

 – Det føltes helt naturligt og rigtigt fra dag ét! mindes hun med et smil og taler om synergi. For hende er det et perfekt afbalanceret arbejde, hvor hun kombinerer arbejdet med børn og sang med administrativt arbejde. Det gode kollegaskab udgør også en stor del af arbejdsglæden – og det er ikke en selvfølge, når man er mange forskellige om samarbejdet, både kirkens mange ansatte og menighedsrådet.

- I virkeligheden er det jo helt fantastisk, når det spiller – og det gør det virkelig lige nu. Vi er ene nogle, der laver noget forskelligt og har forskellige kompetencer. Så det er meget stort: at man ikke bare passer sig selv, men kerer sig om og hjælper hinanden, forklarer hun tilfreds.

Meningen med det hele

Vi taler om eksistentiel længsel, om ensomhed og præstationskultur, og hvordan man griber dem, der har størst brug for det – f.eks. de unge - uden at være for påtrængende og missionerende. Om hvordan børnene, som hun har til kor, elsker at optræde for et voksent publikum, og hvordan de vokser hele centimeter under deres opmærksomhed og applaus. Om snakkesaglige og underholdende deltagere i ”Spis sammen”-aftenerne.

Rikke fortæller med en naturlig lethed om næstekærlighed og ønsket om at hjælpe, at give folk tro på sig selv. Hun håber, at hun i sit arbejde kan hjælpe forskellige mennesker til at finde en tro på sit værd, finde en plads i fællesskabet; en tryghed ved livet. Her er troen en stor hjælp, oplever hun: - Der er da en stor tryghed i at føle, at der er en mening med at tingene er, som de er – og det er okay!

- Jeg er jo troende, forklarer hun videre. - De fleste vil nok kalde sig kulturkristen, men jeg er nok lidt mere end dét. Det er også et virkelig godt budskab, og sådan skulle man jo gerne have det med et arbejde som mit. Det hele går op i en højere enhed.

Hjertet på rette sted

Rikke er uden tvivl et yderst engageret og handledygtigt menneske i ligevægt. Trods sin handlekraft og sine mange populære bidrag (såsom babysalmesang, børnekor og den årlige Kvindedag) udtrykker hun sig med stor beskedenhed. Faktisk var det ikke helt let at overtale hende til dette interview, da Rikke meget gerne ville give andre muligheden for at komme til orde.

- Det med at være stolt... Det er ikke en følelse der ligger så meget i mig - så i stedet vil jeg sige, at jeg er taknemmelig over at have været med til at udvikle gode og relevante arrangementer, der giver børn og børnefamilier et positivt tilhørsforhold til kirken - kirken skal være et sted, hvor man føler sig mødt præcis som man er, afslutter hun.

FAKTA

Rikke Winkler er 57 år gammel og har to børn sammen med sin mand samt to børnebørn.

Oprindeligt fra Thisted, men bosiddende i Gravlev de seneste 26 år.

I sin fritid nyder hun være sammen med børnebørnene og gå vandreruter.

Uddannet skolelærer med linjefag i musik og fransk, senere taget både en uddannelse som kropsterapeut og som coach.

Ansat ved Støvring, Sørup og Gravlev kirker først som kirkesanger (2008) og siden 2009 som kirke- og kulturmedarbejder.