- Tirsdag, 21. oktober 2025
Hjerteforeningen Rebild afholdt søndag den 12. oktober i samarbejde med Naturvandrerne den traditionsrige Familietravetur med indlagt Bingo – også kaldet Gå-Bingo – med udgangspunkt fra Kulturstationen i Skørping.
Selvom vejret om lørdagen havde budt på både regn og blæst, var søndagen heldigvis solrig og vindstille, og deltagerne kunne nyde en dejlig eftermiddag i naturen. Hele 120 bingoplader blev solgt, og deltagerne konkurrerede om mange fine præmier.

Lene Hammer fra Hjerteforeningen overrækker en præmie til den heldige vinder.
Blandt de mange deltagere var både gengangere og nye ansigter, hvilket lover godt for fremtidige arrangementer. Efter turen blev der hygget med kaffe, juice og kage, og stemningen var i top blandt både børn og voksne.
/HF

