- Torsdag, 2. oktober 2025
SULDRUP: Torsdag den 18. september blev der igen spillet på petanquebanerne på Birkevej i Suldrup – denne gang gjaldt det det årlige klubmesterskab. Hele 17 spillere var mødt op for at kæmpe om de eftertragtede pladser.
Dagen startede hyggeligt med kaffe og rundstykker, hvorefter formanden Preben Hansen bød velkommen og præsenterede dagens spilleprogram, som forløb til alles tilfredshed. Om formiddagen blev der spillet tre kampe á 45 minutter, og alle nåede fint i mål til tiden. Stemningen var høj, og vejret viste sig fra sin bedste side.

Dagen begyndte i hyggelige rammer, hvor spillerne samledes i klubhuset til kaffe og rundstykker, inden kampen om klubmesterskabet blev sat i gang.
Efter en velfortjent frokost ventede de to sidste kampe, som skulle afgøre, hvem der kunne kalde sig klubmester 2025. Midt på eftermiddagen stod resultaterne klar:
Førstepladsen: Grethe Pedersen – som også modtog vandrepokalen. På andenpladsen Rita Christiansen og tredjepladsen gik til Anny Andersen
Efter præmieoverrækkelsen blev der klappet, taget billeder og sluttet af med kaffe og hjemmebagte kager fra Bodil og klubmesteren Grethe.
Snakken gik livligt rundt om bordene, og der blev vendt både dagens kampe og hyggelige minder.
Endnu en dejlig dag i Suldrup Petanque Klub – præget af fællesskab, godt humør og gode kampe.
/HF

