- Tirsdag, 23. september 2025
Sommeren ligger nu bag, og Støvring Seniordansere har haft mange gode stunder under solens stråler. En af dagene blev brugt i Rebild Bakker, hvor den årlige sommertur fandt sted.
STØVRING: Kaffe og dejligt hjemmebag blev nydt i Max Henius Hytten, og derefter var der lagt op til traveture – en kort rute ned gennem dalen til Kovsbækken og en længere tur over Brunebakken til Lars Kjærs Hus. Rebild Bakker er altid en skøn oplevelse, alt efter vejr, årstid og selskab.
Senere fortsatte dagen i Westernhuset. Aftenen bød på seniordans til hyggelige toner og godt humør, somsatte punktum for en dejlig dag.

Et kig udover bakkerne.
Sommeren bragte også andre glæder, da Seniordansere modtog en donation fra Fonden Himmerland, Sparekassen Danmark, til nye sangbøger.
Ved de ugentlige træningsaftener synges der altid i pausen – fremover efter DGI-sangbogen, som rummer mange skønne sange til alle årstider. Sangbøgerne blev taget i brug ved sæsonens første træningsaften den 8. september.
Holdet er nu i fuld gang igen efter sommerpausen, og gensynsglæden var stor, da sæsonen blev indledt på Bavnebakkeskolen. Dansen ledes af Rosa Skriver. /HF

