Kalkmineløbet i Rebildcentret blev lørdag afviklet på endnu en smuk sensommerdag

Af John Jensen, lokaljournalist

 

GRAVLEV: Det var som at løbe på en højsommerdag, da 800 deltagere deltog, da Rebild Kalkmineløb 2025 blev afviklet på Rebildcentret. Der blev svedt, ikke bare på grund af det fine vejr, men også på grund af de mange højdemeter på ruten, der som sædvanligt havde en svalende passage gennem Thingbæk Kalkminer.

- Det gik rigtig godt med masser af positive tilbagemeldinger fra deltagerne, fortæller Peter Henneby fra arrangørgruppen. Rebild Kalkmineløb bliver arrangeret af Rebildcentret og Rold Skov Orienteringsklub.

Rebild Kalkmineløb 2025 var udsolgt på forhånd med 800 deltagere.

e-max.it: your social media marketing partner