Støvring Museum fylder 40 år 

I den romantiske gamle højskole kan man få et sjældent indblik i 150 års lokalhistorie takket være historieinteresserede ildsjæle som Arnt Johansen. Siden barnsben har Arnt har været betaget af fortiden og har viet sit liv til at finde perspektiver i vores store fælles historie såvel som i børn og unges egne livsfortællinger.

Af lokaljournalist Lisette Hansen.

Hvis vægge kunne tale

Arnt Johansen viser mig hjemmevant rundt i de smukke restaurerede lokaler på den gamle højskole. Han er efterhånden velbevandret i de bureaukratiske udfordringer, som man kan støde på i foreningsarbejde, og museets placering har været ét af dem. Artefakterne omkring os har flyttet adresse flere gange siden museets tilblivelse i ’85 – indtil tidligere borgmester Leon Sebbelin tilbød museumsforeningen to lokaler i højskolebygningen for ti år siden. I dag deler de huset med musikskolen og kommunen, som benytter den gamle blå skolestue som mødelokale nu og da.

Skolen som fællesnævner. Skolelivet viser sig som en rød tråd gennem Arnt Johansens  poserer ved katederet i højskolens såkaldte Blå Stue.

- Dér under gulvbrædderne ved radiatoren fandt man en håndfuld patroner, fortæller Arnt og peger. Han fortæller om den lokale modstandsgruppe under Anden Verdenskrig og om den involverede højskoleforstander, som blev snuppet, men som slap med fængselsstraf og derefter flygtede til udlandet; om betjenten bag museets politiuniform, som lod en frihedskæmper undslippe på kreativ vis, og om hvordan højskolen i begyndelsen var kønsopdelt med kvindelige elever om sommeren og mandlige om vinteren.

Mellem nybyggerier i funkisstil og en kampesten med skåltegn troner højskolebygningen, og selv rådhuset må bøje sig i dens skygge. Kombinationen er nu et rammende billede på byens lange historie.

Egen Himmerlandshistorie

Arnt blev født på landet mellem Suldrup og Øster Hornum og blev i 1956 vurderet egnet til at komme på realskolen i Nibe. Sammen med en kammerat benede de frem og tilbage på cykel dag ind og dag ud. Arnt fisker et sølvsmykke frem fra skjortekraven, der forestiller en engel. Den har han altid på sig, fortæller han og får våde øjne. Kunstneren bag er Arnts barndomsven og skolekammerat, den nu afdøde nibenit og skulptør, Thorvald Odgaard. Han er kendt for netop sine Nibe-engle.

Ligesom Thorvald har Arnt også sat sit præg på sit lokalområde i mere end én forstand. For Arnts vedkommende strækker det sig dog over hele egnen, eftersom han har været bosat flere steder og altid har arbejdet for bevaring og formidling af den himmerlandske kulturhistorie.

En vis samlemani. Udover de historiske genstande er al presseomtale og fotos fra udflugter og bedrifter katalogiserede og i pæn orden. Konen Bodil deler dog ikke altid Arnts begejstring for indsamlingen af lokalhistoriske levn – som da han f.eks. opmagasinerede en masse landsbrugsredskaber i parrets carport.

Slotte, sten og skoler over soldaterliv og slagmarker

Efter sin eksamen arbejdede han på AKAFA-fabrikken i Svenstrup, hvor han blev opfordret til at uddanne sig til mejerist. Men interesserne lå helt andre steder for den unge Arnt: han ønskede at blive enten 1) arkæolog, 2) politimand eller 3) skolelærer. Han søgte sin mors vejledning, og det blev lærergerningen med begrundelsen – ”Det er så ærværdigt et erhverv”, citerer Arnt og fniser.

Ja, det var andre tider for lærerne, men inden det blev hans tur, skulle der aftjenes værnepligt. Arnt ville hellere sidde og læse om store slag i sine mange historiebøger end selv at marchere og kravle gennem mudder. Så efter en periode i livgarden fik han forhandlet sig til at ”blive hjemme” i Dronningens Livregiment i Aalborg. Her uddannede han sig til raketskytte – Et knapt så fysisk krævende arbejde, tilføjer egnshistorikeren med et smil.

På et hængende hår: Da den tidligere Rohdes Frisørsalon i Jernbanegade skulle ombygges, var der ingen interesserede i at overtage salonens smukke inventar fra 1920’erne – foruden Støvring Museum, naturligvis!

”Gummirockerne”

Herefter fulgte 35 år på Vester Mariendal Skole i Aalborg. Efter ti år som lærer i dansk og orienteringsfag for 8.-10. klasserne og historielærer for en realklasse blev Arnt skole- og ungdomsvejleder. En overgang havde han 1100 elever på et skoleår – og det sker stadig, at der kommer nogen op til ham og spørger, om han kan genkende dem. 

- Det er jo umuligt med så mange elever over alle de år, men der er altid nogle karakterer, som man aldrig glemmer! slår han fast og gri-
ner.

Eksempelvis klassen, som blev omtalt som ”Gummirockerne” på lærerværelset. - De var nogle rigtige bavianer, griner han. - Men jeg havde nu aldrig nogle problemer med dem.

Overlæreren kunne dog godt være streng og ubehagelig – men det var dog kun indenfor Aalborg Skolemuseums mure, når skoletjenesten var på besøg i den gamle, sorte skole. Da blev der svunget med spanskrør og blækpen til alles morskab. Museet blev oprettet på Arnts egen opfordring og på baggrund af hans indsamling af skolematerialer i Aalborg kommune. Nu er den del af skolesamlingen på Aalborg Historiske Museum.

På rette spor

Jeg kan høre, at Arnt var vellidt og respekteret blandt eleverne – måske grundet hans lune, dedikation og det at han tog dem alvorligt. Han fortæller om hvordan eleverne havde frit lejde til at ringe grædende til ham når som helst på døgnet, hvilken som helst dag, hvis de havde brug for det.

Eller om den gang han rådede en dreng med adfærdsproblemer til at tage på efterskole; et ophold der forvandlede drengen fuldstændigt. Samme solskinshistorie gentog sig i øvrigt for et af Arnts egne børnebørn, der som barn var stærkt plaget af ADHD: efterskoleopholdet satte tingene på plads for ham - for bestandigt.

Støvrings vokseværk er langtfra nyt og siden bronzealderen har mennesker fundet grobund for et godt liv i området. Et luftfoto fra 1960 på væggen viser et forholdsvis lille Støvring, der gik under tilnavnet ”korsbyen” grundet sin udformning.

Et omvandrende leksikon

Ved siden af sit arbejde med at lede ungdommen på rette spor og underholde og undervise på skolemuseet, kunne Arnt naturligvis ikke undlade at følge fortidens spor udenfor Aalborg også. Bl.a. som bestyrelsesmedlem i Øster Hornums lokalhistoriske arkiv fra 1975 og fra 1980’erne som næstformand i den tidligere turistforening i Støvring.

Det er blevet til en lang række interessante projekter og udflugter gennem årene – og Arnt er skam ikke færdig endnu. Hans store kærlighed til herregårde og kirker lever i bedste velgående og han deler gerne ud af sin utrolige viden om kirker, ruiner m.m. i hele oplandet. Det er bl.a. Arnts fortjeneste at Buderup Ødekirke blev genåbnet efter godt 100 år og i dag danner ramme om diverse kulturevents.

Det er selvsagt at Arnt Johansen også er med i det lokale menighedsråd, og umiddelbart efter interviewet med Folkebladet er han videre til den ugentlige omgang sang i sognegården og efterfølgende et af oldebørnenes fødselsdag. - Hvis man kommer til at sætte sig… Så bliver man altså gammel, lyder det fra den foretagsomme 82-årige.

En beskeden bøn

Tidligere deltog han også gladeligt i lokale udgravninger som frivillig, men nu nøjes han dog med at kigge på. Flere bestyrelsesposter er også blevet lagt på hylden de senere år – alt sammen til fordel for hjertebarnet over dem alle: Støvring Museum.

- Jeg regner nu ikke med at jeg får ridderkorset, men jeg håber at jeg finder en afløser, lyder det afsluttende fra Arnt. Han tilføjer muntert, at bestyrelsen godt kunne trænge til nye medlemmer, som ikke er herrer over 70 år!

Opfordringen er hermed givet videre.

FAKTA

Arnt Johansen:

• Født i 1943. Gift med Bodil, har fire døtre, otte børnebørn og fire oldebørn.

• Formand for Støvring Museumsforening og leder af Støvring Museum.

• Tidligere skolelærer og skole- og ungdomsvejleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg.

• Stifter af Aalborg Skolemuseum (nu Skolehistorisk Samling og en del af Aalborg Historiske Museum).

Støvring Museum:

• Oprettet d. 19. september 1985.

• Adresse: Hobrovej 108, 9530 Støvring

• Åbningstider: hver lørdag fra kl. 10-12 eller efter aftale. Gratis entré og altid småkager og kaffe på kanden.

• Handicapvenlige faciliteter.

• Et medlemskab i museumsforeninger koster 100 kr./året, 150 kr. for par.