Kom og syng med, når koret inviterer til stemningsfuld koncert i Støvring.

STØVRING: Støvringkoret  er klar til at skrue helt op for forårsstemningen med både korsatser og fællessange, der kredser om ønsket om fred og frihed for alle. 

Koret har i løbet af sæsonen instuderet en række nye korsatser. Blandt dem kan nævnes sange som ”Head Up High” af Oh Land, ”Give Us a Little Love” af Fallulah, ”En lærke letted” af Mads Nielsen og ”Hymn to Freedom” af Oscar Peterson.

Ved koncerten bliver koret akkompagneret af Jens Mathiasen.

Koret har fortsat fornøj-
elsen af at blive ledet af den dygtige kordirigent Inge Brink Nielsen, som hver torsdag engageret guider koret gennem de spændende og udfordrende korsatser.

Har man lyst til selv at synge med i koret, så kom endelig til koncerten. Lyt med, syng med på fællessangene, og mærk efter, om korets repertoire er noget for en. 

Alle er velkomne til koncerten, som finder sted i Huset, Hobrovej i Støvring.

/HF

e-max.it: your social media marketing partner