Den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, blev fejret i Støvring for andet år i træk med et bredtfavnende program med mange inspirerende talere og workshops.

Af lokaljournalist Lisette Hansen

STØVRING: Flagene blafrede og foråret smilte til de mange – hovedsagligt kvindelige – fremmødte, der var mødt op til en hel dag i kvindernes tegn. Programmet var sammensat af menighedsrådene i Støvring, Sørup og Gravlev kirker i fællesskab med foreninger og frivillige; og der var virkelig noget at glæde sig til; Alt fra fortællinger om forskellige kvindeskæbner, vigtigheden af kvinder i bestyrelser ved lokalpolitiker Pia Elbjerg til oplæg om etnisk kvindenetværk og læseanbefalinger fra Rebild Bibliotekerne.

Foruden de mange spændende oplæg, var der også workshops og udstillinger i de tilstødende lokaler i løbet af dagen. Her kunne man bl.a. få et indblik i kvindelivet i Støvring og omegn op gennem historien. Lokalhistorisk Arkiv havde stablet en udstilling på benene med fotos og oplysende plancher baseret på deres materialer i arkivet. I et andet lokale kunne man bl.a. opleve Patchwork Pigerne og kunstnerkollektivet Børsterne ”in action” – og blive inspireret eller købe noget med hjem. Børsterne forberedte sig på deres kommende udstilling ”Parafraser” og arbejdede intenst foran deres lærreder med et smil på læben.

”Født til kamp og kærlighed”. Lone Kølle Martinsen fortæller om kvindens opfindelse i dansk kontekst, om skjoldmøer og Dronning Margrethe den Første som ikoner for den nordiske kvinde og den danske kvindebevægelse.

Trivsel gennem strikkepinde og stikkeri

Apropos glæden ved at bruge sine hænder: Håndarbejde var velkomment til eventet, og strikkepindene klikkede rytmisk rundt omkring i foredragssalen. Birgitte Sanden, designer og efterskolelærer, fortalte om hvordan håndarbejde er wellness for hjernen og faktisk udgør et effektivt modgift til depression, stress og angst. Fænomenet kaldes craft psykologi. Med øje for ungdommens – særligt de unge kvinders – mistrivsel burde håndarbejdsfaget derfor fylde mere. Det bør være tilladt at sidde og strikke eller hækle her og der, ligesom i 70’erne - også i undervisningen.

De repetitive og vuggende bevægelser giver os en sindsro, og synapser dannes i hjernen ved at udfordre os selv. Vi inspireres af hinandens arbejde og viser hinanden kærlighed ved at bruge timer på at tænke på modtageren af den håndlavede gave, mens vi er i gang.

Det er intet under, at bl.a. hækling, strikning og broderi har vundet så meget fremgang de seneste år – særligt efter coronaårene. ”Protestbrodøsen” Tonja Rosenblad var også forbi sognegården og kom med stærk inspiration til slagkraftige broderier. Med provokerende, ærlige og opmuntrende one-liners vinder hendes designs genklang hos alle os, der er blevet trætte af korsstingsbroderede kattekillinger. Eksempelvis et ”Sig nej” broderet i skønskrift til påmindelse om ikke at please alle omkring os.

Iranskfødte Mahtab Jalili-Trudslev fortæller om sin karismatiske mormor med stor kærlighed og humor.

Begrebet ”kvinde” – på tværs af historien og landegrænser

Historiker og forskningschef ved Nationalhistorisk Museum, Lone Kølle Martinsen, kunne fortælle, at ordet ”kvinde” først bliver en del af daglig dansk tale omkring 1870. Før da var de omtalt – da de ikke fik lov selv at komme til orde – som fruentimmere, fruer og frøkener. Med det nye ”kvinde”, som var hentet fra oldnordisk, formede der sig et nyt kvindesyn baseret på den mytologiske ”stærke, nordiske kvinde” kendt fra de islandske sagaer. N. F. S. Grundtvig havde en afgørende rolle i denne forbindelse, og baseret på sit syn på ligestilling mellem kønnene fra Guds hånd, hjalp og hyldede han kvindesagsforkæmpere såsom Mathilde Fibiger. Lotte Martinsens forskning viser også, at brugen af ”kvinde” er faldende og det affødte en spændende diskussion om dannelsen af fællesskaber i de nye generationer.

Mahtab Jalili-Trudslev, jurist med speciale i menneskerettigheder, fortalte gribende om flere generationer af stærke kvinder i hendes familie, fra bedstemoren til sin egen datter. Om bedstemorens overlevelse mod alle odds, om morens flugt fra præstestyret i Iran og om selv at finde fodfæste i Danmark og søge retfærdigheden.

De mange forskellige indsigter i diverse kvindeskæbner og livserfaringer var ikke kun inspirerende – det var også en kærlig øjenåbner for hvor meget jeg som kvinde deler af erfaringer og følelsesliv med min ukendte (kvindelige) sidemakker. Det samme gælder andre kvinder på tværs af tid og rum.