Øster Hornum Hallen var pyntet op til en stor fest for børnene med storskærm samt professionel lys og lyd. Aftenen bød på tæt på 300 festklædte børn og voksne, der deltog i en hyggelig og festlig begivenhed.

 

Ø. HORNUM: Boderne med konkurrencer såsom lykkehjul og kastekonkurrencer var velbesøgte, og både sminkeboden og fotoboden var særligt populære.

32 frivillige stod for at betjene gæsterne med mad, herunder byg-selv-burgere og lasagne fra MeNaTekets venner. Caféen solgte pommes, nuggets, slik, slushice og sodavand og blev bemandet af frivillige fra Idrætsforeningens ungdomsklub. I forældreloungen blev der serveret kaffe og kage. Gymnaster fra ØHI Gymteam Junior hjalp i boderne og ved konkurrencerne. Juniorgymnasterne oplevede det som en sjov mulighed for at bidrage til børnenes oplevelser  og glæder sig over, at arrangementet støtter indsamlingen til en haludvidelse af Øster Hornum Hallen med forbedrede gymnastikfaciliteter.

Til Børne MGP-festen var der mulighed for at få lagt en fin makeup i den populære sminkebod.

Med den store opbakning til arrangementet er der et overskud på 10.600 kr. til MeNaTek-projektet. Børne MGP fest, som blev besøgt af børn både byen, mange børn fra Støvring og omegnsbyer. /HF

e-max.it: your social media marketing partner