Dyssevej, Vikingevej, jættestue, Jætte-Byg og Loke’s Ølstue – for ikke at nævne de famøse jætter og Jættefesten med dens Valhalla; ja, vidste man ikke bedre, skulle man tro at der var tale om et open air oldtidsmuseum – måske en vikingelandsby. Nylige tilflyttere i området som jeg selv undres og betages. For hvad er der med Suldrup og de jætter?

 

Af lokaljournalist Lisette Hansen

 

SULDRUP: Snart samles godtfolk fra nær og fjern til nok årets største begivenhed i Suldrup: Jættefesten. Man forstår hurtigt, at der ikke er tale om hvilken som helst lille byfest. Enorme plakater og bannere frister med et firedages program spækket med aktiviteter for alle. Arrangementet har endda sin helt egen imponerende koncert. Endda med tidens store navne på plakaten - ikke sædvanlige lokale ballebands, der tvinges ud i fem gange Himmelhund på én aften.

Beundringsværdigt sammenhold

Altså en stor buffet af konkurrencer, masser af mad og underholdning for enhver smag.

Hele byen, med jættestuen som sin kerne og sit historiske anker, står på den anden ende i denne tid.

Suldrups beboere forstår at holde en fest og kere om landsbyens sammenhold, kan man mærke. En sådan kraftpræstation af en byfest kræver sit og en masse frivillige hænder – år efter år. Bl.a. har Suldrup Senior Service endnu en gang smøget ærmerne op og er i færd med at gøre byen  præsentabel.

Hvorfra kommer den jætteindsats?

Fortidens fællesskaber – og forfædre

Noget tyder på at fællesskabsfølelsen og engagementet kendetegner særligt Suldrup og omegnens beboere – og har måske gjort det siden tidernes morgen. Ligesom Jættefesten afhænger af en stor fælles indsats, så gør det også at rejse en jættestue. Arkæologer antager at byggeriet af en af bondestenalderens fællesgrave, jættestuerne, tog omkring 10.000 timer. Et tungt arbejde, hvor de store sten kunne veje op til 20 tons.

Musiker og sangskriver Hanne Methling sang, bl.a. også ved Stenshøj, for nogle år tilbage ved sine jættestuekoncerter:

Nu begynder byggeriet/af forfædrenes hus./

Vi skal finde og vække de sovende sten//

(…) Send bud til nabo og ven.

Vi hjalp dem, nu hjælper de os

med at flytte de tunge sten,

samle ler og flint og masser af jord.

I aften når fuldmånen står op,

så lægger vi sigtelinjen

for indgangens mørke og udgangens lys,

for knoglernes indgang og åndernes udgang.

Vejen ind og ud af Jordens livmoder.//

Suldrups Stenshøj er en af de mange stenbyggede gravhøje, som var udformet som fællesgrave. Forinden havde enkeltgrave domineret begravelsesskikken i landet, men nu skulle forfædrenes knogler samles. En slags ”åndeligt magtcentrum”, kan man sige, hvor forfædrenes minde var forankret for bestandigt i landskabet såvel som den kollektive hukommelse. Et fælles pejlemærke i tilværelsen.

Her kan man tale om teambuilding og stærke rollemodeller.

Kæmpende ildsjæle

Hvad er en Jætte i Suldrup hvis ikke en stærk rollemodel?

Godt nok blev jætterne i den nordiske mytologi beskrevet som snedige og stærke, men også som  destruktive kæmper og gudernes fjender. Mon ikke den lokale hæderstitel i stedet er forankret i forholdet til den lokale jættestue – og folketroen, der sagde at det måtte være kæmper (jætter), der havde bygget den og måske endda lå i den. En ”jætte” skulle dog ifølge den danske historiske ordbog også have været brugt i overført betydning om en tapper og stærk kriger.

En kåret Jætte er en ildsjæl, der tappert har kæmpet for en forbedring af lokale forhold i det forløbne år – hvad end det måtte være socialt, kulturelt etc.

Siden midt 70’erne har enhver borger i Suldrup frit kunnet indstille en medborger til Årets Jætte.  Efter kåringen bliver han eller hun optaget i noget der med sin forkærlighed for ritualer og hemmelighedskræmmeri må minde om en loge. Jætterne er på baggrund af deres troskab for lokalmiljøet højt respekterede individer og en kåring er en offentlig anerkendelse heraf. Måske ikke ulig den ærbødige tilføjelse af en nylig afdød til de højtagtede forfædre i jættestuen for fem tusind år siden?

Heldigvis høstes anerkendelsen hurtigere nu til dags og titlen beskrives af tidligere Jætter som et skulderklap, der giver ham eller hende nye kræfter til at fortsætte sit gode arbejde.

En tradition ved Jættefesten er, at tidligere Jætter fører årets Jætte til festpladsen, hvor den nye Jætte udnævnes.

Spændingen stiger

Hele processen omkring kåringen af Årets Jætte er ifølge tidligere Jætte Gert Jensen og andre indviede tophemmeligt. Det er blandt Jætterne en dødssynd at sladre, og hos den almene lokalbefolkning går der hvert år sport i at gætte på, hvem det mon bliver. Ingen kan vide sig sikker før den store ceremonielle afsløring og kåring lørdag eftermiddag. Hertil hører udvalgets begrundelse samt overrækkelse af jættekåben fra det forgangne års Jætte (ja, lidt ligesom kroningen i Miss Universe konkurrencen).

Både et stærkt lokalsamfund samt jættestue består endnu efter flere tusind år på bagen.

Mystiske historier og sagn om Stenshøj skulle der være mange af, men jeg er endnu ikke stødt på nogen, der turde gengive dem for mig. Den modige kan som altid selv vove sig ind i jættestuen, som er blevet pyntet lidt med blomster udenfor til anledningen og fået installeret lys inde i stenkamrene.

Rigtig god fest!

 

PS. Ordet ”jætte” skulle have sin oprindelse i betydningen ”grovæder”. Forresten – og uden sammenligning i øvrigt – så er madbilletterne til Jætteflæsk om torsdagen udsolgt!

e-max.it: your social media marketing partner