Til 4 personer

• 2 kyllingefileter i strimler

• 250 g champignoner i skiver

• ½ pakke bacon i tern

• ¼ blomkål i mindre stykker

• Lidt bønner i mindre stykker

• 1 løg grofthakket

• 2 fed hvidløg hakkede

• 1 lille dåse tomatpure

• 1 spsk. oregano

• 1 spsk. timian

• 2½ dl. fløde

• 2½ dl. vand

• Olie

• Salt og peber

• Tilbehør: kartofler, pasta eller ris

Varm olie i gryde og brun kylling let. Læg til side. Brun nu bacon og løg 2 min, tilsæt champignoner og krydderier. Efter 2-3 min tilsættes fløde og vand, kog 2 min og tilsæt blomkål og bønner. Giv det hele 2-3 min.

 

Det er september, der er lunt de fleste dage, men der er da også nogle dage med regn og rusk. På sådan en dag blev denne kyllingegryde skabt. Ikke at den er noget særligt banebrydende i sig selv, men der er da en form for sovs, og det er da ikke kylling, som den plejer at se ud. Og hvordan ser en kylling så ud? Jeg må svare, at der er mange former: helstegt kylling, lår – både over- og under- og så en hel masse kyllingebryst eller kyllingefileter. Det sidste er vist bestemt af størrelsen?

Kylling lå på køl sammen med en smule champignoner, lidt blomkål etc. Det meste af det lidt halvslattent og træt. Men lidt har også ret, især når man får det blandet på rette vis.

Man kan skrive meget om kogekunst, men ingen kan skrive som Halfdan Rasmussen i:

 

”Noget om kogekunst”

Knækbrød og kandis

Og fire erantis

En sten fra en blomme

En ål på en tomme

Et hår fra en skaldet

En kop der er knaldet

En tand fra en due

To søm og en skrue

Læg det på panden

Og gang med halvanden

Hæld tjære i uret

Sæt ild på komfuret

Rør rundt med en vandmand

Nu ved du, hvordan man

Skal lave medister 

Til fem anarkister.

e-max.it: your social media marketing partner