STØVRING: Drachmanns Venner er en musikalsk duo (Lene Oustrup og Peter Lorenzen) som har optrådt med viser og sange siden 2008. De leverer en seriøs og munter underholdning, og har viser og sange til de fleste formål og lejligheder: glade og muntre viser, sørgelige og alvorlige viser, skæve og sjove viser, nye og gamle viser fra den danske og nordiske visetradition. Alt sammen krydret med oplysninger, tossede indfald og historier fra det virkelige liv. 

Under navnet ”Drachmanns Venner” holder de musikalske foredrag om den spændende og kontroversielle digter, maler, beheme, levemand og nationalskjald Holger Drachmann. Han er måske mest kendt for sin tilknytning til Skagen hvor han er begravet i klitterne. Han var bl.a. drivkraften bag dannelsen af kunstnerkolonien i Skagen. 

Mindre kendt er det imidlertid, at han i perioder af sit liv opsøgte andre steder i Danmark - og satte sit præg på dem. Således f.eks. Nordsjælland, Bornholm, Fanø, Samsø og ikke mindst Kolding, hvor han hyggede sig på den daværende skovpavillon i Marielund sammen med sin gode ven, kroværten Jens Christian Bølling. Her manglede der hverken punch eller bourgogne.

/ LP

e-max.it: your social media marketing partner