- onsdag, 1. marts 2023
Af Karl Andersen, Hobrovej 92 C 2-4, Støvring
STØVRING: Ja, der var 2019 noget med en grund på Højdedraget, der blev solgt til et anpartsselskab med en egenkapital på 1 krone. Grunden blev solgt til 1,1 million, men den rigtige pris var langt, langt under markedsprisen, som reelt var 2,8 mill.
Tre personer er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og medvirken til i forbindelse med salg af en byggegrund i Støvring. Tiltalen går på, at de tre sørgede for, at byggegrunden til entreprenøren blev solgt til en pris 1,1 million - langt under markedsprisen. De kommunalt ansatte skulle til gengæld privat modtage 537.000 fra entreprenøren. Den ene af de to tidligere kommunale embedsmænd er også i en anden sag tiltalt for uberettiget at have modtaget over 600.000 i offentlig tilskud til en rådgivningsvirksomhed, som han drev.
Entreprenøren havde planer om at bygge boliger på den erhvervede grund, som han havde fået til ”hugpris”, men her kom lokalplanen i vejen for byggeriet. Den korrupte entreprenør ville have Rebild Kommune til at ændre lokalplanen, i dag flere år senere - er det fortsat den gamle lokalplan, der gælder. Entreprenør vil have kommunen til at tilbagekøbe grunden til den oprindelige pris, hvis den ikke var bebygget inden for 2 år. Entreprenør har således ikke ret til sælge grunden tilbage til kommunen.
Straffesagen mod de tre tiltalte i korrutionssagen i Rebild Kommune bliver behandlet i Retten i Aalborg til efteråret. Alle nægter sig skyldige. De to ønsker ikke at kommentere sagen, men en af de tidligere embedsmænd vil gerne.
- Der er tale om en politisk manipulation. Det er kun kommunaldirektøren og borgmesteren, der på daværende tidspunkt har mandat til at sælge og underskrive købsaftaler. Sagen fra Rebild Kommune er et typisk eksempel på dårlig ledelse.
Den ene møgsag efter den anden dukker op Rebild Kommune. Det trækker op til en gevaldig oprydning og selvransagelse.