Der er jo noget riv-rav-ruskende galt i Rebild Kommune!

Af Karl Andersen,  Hobrovej 92 C 2-4, 9530 Støvring

Hvorfor vil ledelsen ikke i dialog med de ansatte? Der er jo noget rivende og ravruskende galt i Rebild kommune! Og hvorfor tøver kommunalpolitikerne med at gribe ind?

Er det fordi, det er familie og venner, der er ansat i sundhedssektoren?

Hvor mange millioner skal der ødsels væk på grund af dårlig ledere?

Kan det være rigtigt, at inden for de seneste 3-4 år er det blevet afskediget 60-70% af dygtige medarbejdere i sundhedssektoren? Derfor må det være på grund af dårlige ledere?

Kan det være rigtigt, at lederne skal have støttepædagoger for at være ledere?

Hvor længe vil kommunalpolitikerne overhøre disse spørgsmål?

Men det værste af det hele er, at beboerne bliver ladt i stikken og de kender ikke længere deres plejepersonale, som kendte til deres livshistorie. Det er simpelthen forkasteligt, at behandle de svage i vores samfund på den måde.

Nu er det på tide, at få ryddet grundigt op i sundheden

Hvor længe skal vi, som borgere, blive ved med at læse og høre om, hvor dårligt det står til på vores bosteder i Rebild kommune?

Det er godt, at tidligere ansatte på bostederne tør  tage bladet fra munden og fortælle omverdenen om, hvor dårligt det står til på bostederne på grund af  “ledere“, der ikke forstår at være en gode ledere. Men som tiltaler de ansatte som en flok “høns“.  Det er fulstængig uværdigt og uanstændigt med sådanne udtalelser. Man skulle ikke tro, at det var voksne mennesker.

Kære kommunalpolitikere. Få nu ryddet op overalt lige fra embedsmand/kvinde til forvaltningen og alle involverede i disse sager.

Fat nu mod og få nu gjort noget ved det. Vi, som borgere i Rebild kommune, forlanger at få ryddet op, da det er skatteborgernes penge, der bliver brugt  på de mange afskedigelser og vikarer.

Men det, kommunalpolitikerne fokuserer mest på, er FN’s 17 verdensmål og at Rebild Kommune skal være en ”vild kommune” bare for at blive kendt på landkortet.Lige som man har travlt med ny Nibevej, der har været diskuteret i de seneste 10-15 år og som vil ødelægge store naturområder rundt om.

e-max.it: your social media marketing partner