Af Evan Bisgaard, Bisgaard Vinhandel, Jernbanegade 4, 9530 Støvring 

 

Debatindlæg 2016:

Det var noget af en syn, der mødte os i Jernbanegade torsdag morgen. Store entreprenørmaskiner fra Rebild Kommune i gang med at fjerne vejtræer og de flotte smedejernsstativer, der omgav træerne. Årsag, jo, der var et par stykker der var blevet syge, så kunne man ligeså godt fjerne dem alle. Hvorfor så også de flotte smedejernsstativer. Jo, man regnede med Jernbanegade skal renoveres engang, men det er ikke besluttet endnu. 

Fantastisk nogen kan tage sådan en beslutning, helt uden orientering og dialog med os, der har vores arbejde der, og prøver at lave en spændende handelsgade. Hvorfor bare rive ned og ødelægge, når vi ved, der ikke er penge til at gøre godt igen. På det punkt har vi ikke gode erfaringer. 

I foråret fjernede Rebild Kommune samtlige skraldespande i Jernbanegade, der var ikke penge til at få dem tømt. Lige nu går vi og fryder os over vores nye torv, hvor bliver det flot. Spændende, hvem der skal holde det?

 

4 år senere: 

I 2018 bliver der nedsat et paragraf 17 stk 4 udvalg , der skal komme med ideer og oplæg til hvordan midtbyen i Støvring kan blive spændende, attraktiv, et godt sted at opholde sig og handle. 

I 2020 bliver der nedsat en række arbejdsgrupper med samme opgave. Og der er kommet nogle virkelig flotte projekter. Ifølge Anna Oosterhof i Nordjyske torsdag d. 1. okt., projekter til 17 mio. kr., og byrådet har kun vilje til at bevilge 1,4 mil. Hvorfor pokker skal vi bruge 4 år, paragrafudvalg og projektgrupper, masser af menneskers tid, initiativ og begejstring for arbejdet, når byrådet hele tiden har vidst, man ikke ville det?

Hvorfor sagde byrådet ikke fra starten, ”I får 1.4 mill. Se, hvad I kan få for dem”. 

Vi gør det fantastisk godt i Støvring handelsliv. En sprit ny detailhandels-analyse viser, at dagligvarehandlen har 90 % markedsandel af dagligvareforbruget i Støvring.

Vi har mange - forholdsvis nye - og attraktive specialbuttikker. Men en Hobrovej og Jernbanegade, der virkelig trænger. Et torv, hvor ingen har taget ejerskab, og derfor aldrig er blevet gjort færdig /hyggeligt. 

Den store konkurrent er nethandlen. Den vil kun stige de kommende år, hvis ikke butikker og handelsmiljøet, er helt i top. Her peger analysen på det vigtige i et samspil mellem handel og kommune om at få skabt en attraktiv midtby. 

Vi håber stadig, men det er ikke nemt at finde byrådet i dette. Måske fordi der er så få byrødder, der kender Støvring? 

Flertallet kommer jo kun på rådhuset. 

Jernbanegade - med træer

e-max.it: your social media marketing partner