Af Evan Jensen, Skørping

Ved seneste kommunalvalg var der en del kritiske røster fremme om, at Rebild Kommune brugte alle pengene på at udvikle Støvring på bekostning af kommunens andre byer.

Vi deltog ikke i diskussionen, men må erkende, at det er vildt imponerende som Støvring er vokset. Kører man gennem de nye bydele imponeres man af den enorme tilvækst.  Uanset om man kommer ind fra syd eller nord, eller kører rundt i de nye områder, glædes man over, at alt er pænt holdt – pladser fejede og ryddelige, og græsrabatter og skråninger klippede. En by der udstråler der er styr på tingene. Ikke så sært mange vælger at bo-sætte sig her. Godt gået, Støvring!

Noget anderledes ser det ud i Skørping. Uanset om man kommer ind fra Buderupholm – Rebild eller ind af Gl. Skørpingvej mødes man af 60-70 cm højt græs og ukrudt i græsrabatter mellem vej og cykelsti, og på skråninger. Skråningen ved Petersmindevej har ikke været slået i 5 år. Jeg har tilladt mig hvert år, at skrive til kommunen, og høfligt og venligt spurgt, om man kom og slog skråningen, da vi ville have malet hegnet. Ukrudt og græs nåede op i 80 cm højde, og hængte ind på grunden.

Hver gang kommer et automatsvar med tak for henvendelsen, man vil snarest vende tilbage. Det er bare ikke sket endnu – vi har aldrig hørt fra dem.

Her i vinters erfarede vi gennem pressen, at kommunen, uden borgernes viden, havde sløjfet et større antal veje af vinterplanen. Ingen snerydning! – Det kom noget overraskende, at folk ikke kunne komme på arbejde. Jeg ved ikke om man på samme vis har sløjfet al græsslåning i Skørping? Jeg har tjekket skattebilletten om der har været nedslag for manglende græsslåning – det var ikke tilfældet.

Vi har venner og bekendte i Støvring, der ofte med et smil lader os vide, at ”Støvring er størst”. Med et glimt i øjet og et smil på læben har vi svaret: ”Ja-ja, Støvring er størst, men Skørping er Rebild Kommunes Hasseris.” Sidst de besøgte os, var svaret: ”Hasseris – nej, Skørping ligner et langtidsmisligholdt gravsted.” Den sved!

1-0 til Støvring – vi glemmer joken og gemmer os i græsset.