Af Karl Andersen, Hobrovej, Støvring

 

I denne hidsige valgdebat er det ene og alene landbruget, der får skylden for, at vores vandløb, fjorde og havene omkring os er forurenede – bare fordi man ser landmanden køre gylle ud eller komme med marksprøjten.

Det er også landmanden, der får skylden for nitrat i vores drikkevand. Nitrat har imidlertid altid været der, fordi det er en naturlig proces i hele kredsløbet. Ellers kunne vi ikke leve. Det er blot, fordi man i dag laver så mange målinger.

Tænk, at der er nogen, som tror på det. Nej, der er helt andre årsager til. Begynd med din husholdning,  som er en stor synder. Dernæst dit toilet med alle de medicinrester, der følger med, som  følger med spildevandet til renseanlæggene  og ikke kan udskilles.

På renseanlægget kommer spildevandet igennem en længere proces, som omfatter tre typer af rensning, først en mekanisk rensning, en biologisk og tilsidst en kemisk rensning men  nogle medicinrester er der stadig.

Dernæst tænk på  alle de mange tusind tons salt, der bliver spredt på vores veje og stræder og som trænger ned vores grundvand. Vi lever i en kemisk tidsalder - det er det moderne samfund.

Hvor skal vores fødevarer komme fra når man vil lukke landbruget?

Her i Danmark har vi det mest kontrolleret landbrug i hele verden. Landmanden overgøder ikke, da der lagt store afgifter på kunstgødning. Husdyrgødning i form af gylle er tilbage til naturen, og med hensyn til sprøjtegifte er landmanden pålagt at registrere hver eneste gram han bruger.

Er det bedre at importere vores fødevarer fra lande, som ikke har kontrol på noget som helst? Vi kan bare gå syd for grænsen  til Polen, Rumænien og andre lande, hvor der ikke er kontrol.

e-max.it: your social media marketing partner