Af Jeanette Sagan, formand for Ældre, Pleje og Omsorg, Rebild Kommune

 

I denne byrådsperiode, har det været nødvendigt at sikre, at Rebild Kommune har ældreboliger nok, som er egnede til fremtidens ældrepleje. Endvidere har det vist sig, at der er behov for at skabe opmærksomhed på behovet for en ny type bolig, som ikke umiddelbart findes i forvejen i vores kommune, nemlig Senior+ boligen. En bolig, hvor man har lidt mere plads, end de traditionelle 70 m2, som en ældrebolig er. Denne nye bolig tilbyder mulighed for fællesfaciliteter, sundhedsfaciliteter og betjening fra sygeplejeklinik.

Begge boligtyper, bygges som almene boliger, som ejes af et boligselskab. Det sikrer kommunen en mere fleksibel kapacitetstilpasningsmulighed, end kommunen hidtil har haft. Disse valg er truffet netop af hensyn til kommunens økonomi og behov for fleksibilitet i boligmassen i en tid med forandringens vinde i spil. Dermed følger forudsigelige byggeregnskaber for renovering og nybyggeri, som giver økonomisk overblik. 

Jeg tager stærkt afstand fra narrativer om økonomisk uansvarlighed. Det er en skræmmepolitik, som vi ikke må lade os forblænde af. Og det vidner regnskaberne på Ældre, Pleje og Omsorgsområdet, de seneste 4 år, da heldigvis også om. På samme måde er fortællingen om manglende boliger til ældre langt fra Rebild-fakta.

Faktuelt er der bygget 50 nye plejeboliger i Støvring by i denne byrådsperiode, mens der er lukket 18 utidssvarende boliger på Mastruplund. Det giver i sidste ende 32 ekstra plejeboliger, bygget i Støvring siden 2021. Der er desuden 60 nye plejeboliger på vej, fordelt i 2 plejehjem i hhv. Skørping og Suldrup, og dertil er der planlagt opførelse af minimum 30 stk. Senior+ boliger, spredt i hele kommunen. For så vidt angår Mastruplund, så ved de fleste, at vi desværre måtte genhuse beboere på grund af en brand på Himmerlandshave i Suldrup. Det blev på Mastruplund.

Jeg har forståelse for, at der i befolkningen kan opleves et midlertidigt pres på boliger, som skaber bekymring. Men jeg har også en tro på, og vi er tålmodige og barmhjertige medborgere, når en tragedie, som branden på Himmerlandshave kalder på, at vi som nabobyer, hjælper hinanden i nøden. Det er den oplevelse, jeg har mødt i befolkningen, i denne uforudsete, men midlertidige situation, som vi er i fuld gang med at stabilisere.

Når Mastruplund, held i uheld, stod tom, så skyldes det behov for, at byrådet skal tage stilling til, hvad bygningen skal anvendes til i fremtiden. Akut- og rehabiliteringscenteret er et tilbud i huset, som er meget attraktiv for borgerne, og i fremtiden vil tilbuddet i kraft af den nye sundhedslov, overgå til Regionen. 

Det kan betyde, at det fysisk flytter fra Mastruplund og ud af kommunen, men der er også en realistisk chance for, at vi kan få lov til at beholde Akut og Rehab-centret på Mastruplund, som et regionalt tilbud. Den mulighed lægger vi mange kræfter i at forsøge at holde i ave, fordi vi i Ældre, Pleje og Omsorgsudvalget mener, at det vil være et kæmpe plus for vores borgere. Og derfor er det også vigtigt, at vi der har tålmodighed, og venter på at brikkerne forhåbentligt falder på plads til Rebild-borgernes fordel. 

Pleje og Omsorgområdet i Rebild er nu bragt på et niveau økonomisk, hvor vi kan tænke langsigtet og udviklingsorienteret. Der er grund til at finde ro og tillid til den fremtidige plan for boligkapacitet. Og tiden er inde til, at rette politisk fokus på mennesker frem for mursten. Vi skal have styrket vores ældrepleje både på ældrecentrene, i sygeplejen og i hjemmeplejegrupperne. De har holdt for og været tålmodige og konstruktive de seneste år med moderniseringsplaner og implementering af ny ældrelov, ligesom borgerne har oplevet mange forandringer. Nu skal der fokus på stabilitet og genkendelighed i hverdagen både for den ældre og for personalet, og her er flere hænder og varme hjerte et vigtigt mål for mig. 

e-max.it: your social media marketing partner