Budget set fra C

Af Den Konservative byrådsgruppe i Rebild kommue

 

REBILD: Konservative i Rebild gik til budgetforhandlingerne med ønske om at udvide antallet af visiterede dagcentre i Rebild Kommune. Vi synes, det kan bidrage til at skabe et tilbud til borgerne af en kvalitet, der er højere, end vi kan tilbyde i dag. Og det er vigtig i en tid, hvor antallet af ældre stiger, at vi også sikrer, at der er aktivitetstilbud til den målgruppe. 

Vi mener, det er tid til at tage alvorligt, at afstanden, til et visiteret dagcenter i Rebild Kommune,er blevet alt for lang. 

At udvide antallet af dagcentre er helt i tråd med forebyggelse af ensomhed hos ældre, og vi havde gerne set at vi supplerede med et ikke visiteret aktivitetscenter til målgruppen, som vi ser i andre kommuner. Det er tid til, at investere i den ældste generation, der leveres utrolig meget frivillig indsats fra den front, og derfor er det kun rimeligt, at der også er aktivitetstilbud, der tilgodeser deres behov.

Og stod det til Konservative, så havde vi gerne set en reel prioritering af Ældreområdet denne gang, fordi det har holdt hårdt for, de seneste år. 

Det samme gælder børne og familie-området. Vi skylder at prioritere, at hverdagen for børnefamilier bliver fleksibel, og at udgifterne ikke bliver højere end nødvendigt. Vi var derfor med til at foreslå, at investere i vores institutioner og undgå stigning i forældrebetalingen i dagplejen. Det skaber frihed til familien i hverdagen, og det er vigtig med fleksibilitet, når arbejdsuge, fritidskalender og skolekalendere skal gå op i en højere enhed.

Vi er glade for, at de øvrige partier og lister i byrådet bakker op om de forslag, vi havde med til bordet og ja, havde vi haft mere en knap 4 mio. så havde vi nok haft flere forslag med. Men hos de Konservative er vi optaget af, at vi nøjes med at disponere de penge, vi ved, vi har.

e-max.it: your social media marketing partner