Af Stig Jonstrup Pedersen, Skørping

Venstre og Konservative besluttede i budgetaftalen for 2023, at investere 3,2 mio.kr. i kommunens veje i perioden 2023 til 2026, da dette var forudsætningen for siden at kunne privatisere (det er det, kommunen betegner som en harmonisering) 32 pct. af det fælles kommunale vejnet.

Ifølge regnestykket ville investeringen på samlet 3,2 mio.kr. - plus det løse - give en besparelse på 1,5 mio.kr. i 2027, i 2028 3 mio.kr. og i 2029 og fremover 5 mio.kr. årligt, da borgerne på de privatiserede veje selv skal stå for vejvedligeholdelsen - dvs. slidlag, gadelys, tømning af vejbrønde, gadefejning, vintervedligeholdelse og skilte.

Budgetaftalen fra 2023 var baseret på forvaltningens sparekatalog, hvor der ifølge kataloget var potentiale for harmonisering af 58 km grusveje, 135 km. mindre veje på landet og 91 km boligveje. Der er tale om samlet 284 km. offentlig vej svarende til 32 pct.  af de offentlige veje i Rebild Kommune.

3,2 mio. blev til 50 mio.
Nu viser det sig, at potentialet for besparelserne smuldrer som dårligt vedligeholdt asfalt.

Ifølge et notat til Teknik- og Miljøudvalget forud for udvalgsmødet 10. juni 2025 står der, at 40 pct. de udvalgte veje er i en stand, så de kan overdrages i deres nuværende tilstand for en begrænset udgift, mens den overvejende del af vejnettet, der stod til en privatisering, kræver betydelige investeringer for at bringe en vej i en kvalitet, så den kan nedklassificeres som privat fællesvej. 

Videre hedder det i notatet, at forvaltningen vurderer, at der skal afsættes minimum 50 mio. kr. for at bringe de potentielle veje til harmonisering og vejenes elementer som f.eks. belysning op i en stand, så disse kan overdrages.

Hvad der oprindeligt var en investering på godt tre millioner kroner plus udgifter til konsulentbistand og en ekstra medarbejder i forvaltningen har nu en pris af minimum 50 mio.kr. for en årlig besparelse på ca. 5 mio.kr. årligt fra 2029, hvis ikke andre forudsætninger er ændret.

En dårlig forretning
I sig selv en håbløs business-case, men dertil skal lægges et ekstra årsværk (vel i omegnen af 500.000 kr./årligt) samt eksternt konsulentarbejde, da nedklassificering/privatisering/harmonisering af kommunale veje til private fællesveje er en langstrakt procedure.

En rapport fra Aalborg Universitet, der har set på, hvorvidt nedklassificering af offentlige veje er et indgreb for at opnå besparelser eller retfærdighed, konkluderer, at det kun giver flere byrder og ingen rettigheder for grundejere at få overdraget sin vej, da kommunalbestyrelsen fortsætter som vejmyndighed. 

Af samme rapport fra 2016 fremgår det, at en nedklassificering af en kommunal vej til privat fællesvej afføder klager i 9 ud af 10 sager.

Med en vis sandsynlighed er der derfor udsigt til, at der skal bruges yderligere kommunale ressourcer i den videre sagsbehandling, hvortil kommer, hvad en privatperson, grundejerforening eller et vejlaug skal bruge af ressourcer, hvis man mener, det er nødvendigt med en second opinion om vejens tilstand.

Man kan derfor kun håbe, at et (nyt) byråd kommer til fornuft og omgør den tidligere politiske beslutning om privatisering af 32 pct. af de fælleskommunale veje i Rebild Kommune, selv om det indirekte er en erkendelse af, at man har truffet en politisk beslutning på et meget usikkert grundlag.