- Onsdag, 23. marts 2011
Rebild-Venstre afholdt generalforsamlig onsdag den 2. marts på Rebildhus.
Der var som sædvanlig mødt mange op, og efter generalforsamligen var der indlæg af Anny Winther om udviklingen i kommunen. Der var efterfølgende spørgsmål, som borgmesteren gav uddybende svar på. Ligeledes var der indlæg af folketingsmand Per Bisgaard, som fortalte om den økonomiske udvikling i Danmark, og om den indsats man gør på Christiansborg, for at landet kommer så, som det er muligt igennem den krise, som vi alle befinder os i.
Der var ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til Per Bisgaard og han svarede levende, og informativt på de spørgsmål der blev stillet.
Niels Juel kom i sin formands beretning ind på den landspolitiske situation, herunder alle de tiltag som regeringen er kommet med, for at fører Danmark igennem den verdensomspændende krise.
På det kommunale område glædede det formaden, at der var fuld tilslutning til kommunens budget i byrådet og at skatteprocenten i kommunen kan bevares.
Niels Juel blev genvalgt dom formand. Til den øvrige bestyrelse blev: Niels Nørøxe, Else Marie Kvist, Hans Jørgen Schmidt, Hans Nissen Petersen, Jørgen Peter Riise, Jørgen K. Bæk, Andre Bundgaard pg Kaj Møller valgt. Lynge Terp og Kurt Rasmussen blev valgt, som revisorer og John Lomholdt blev valgt, som medlem af regionsbestyrelsen.

