- Onsdag, 24. januar 2018
SULDRUP: Mange var mødt op for at høre Grethe Pedersen fortælle om sit liv i Suldrup, da Sønderup-Suldrup Seniorer forleden afholdt spis-sammen på Suldrup Kro.
- Onsdag, 24. januar 2018
SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film:
- Onsdag, 17. januar 2018
STØVRING: Generalforsamling i Støvring Seniorer afholdes i Stubhuset tirsdag den 6. februar, og dagsordenen er som sædvanlig ifølge foreningens vedtægter.
- Onsdag, 17. januar 2018
Michael Falch: Til grænsen
248 sider, 280 kroner
Gyldendal
Hvor er sangeren, forfatteren og skuespilleren Michael Falch dog en fremragende fortæller.
Hans ætsende skrivestil kan opleves i bogen Til grænsen, hvor han fortæller om sin opvækst.
Men titlen refererer ikke kun til, at han kender det danske grænseland bedre end de fleste. Den hentyder også til hans dragning mod grænser i overført betydning og til, hvordan han ofte er gået til grænsen, og sommetider også over den.
Det er fjerde gang, at Michael Falch gør et biografisk forsøg:
I Helligdage (2000), Hjemveje (2002) og Trækruter (2011) samlede han pluk fra dagbogen, var leveringsdygtig i filosofiske overvejelser og fortalte anekdoter fra musikerlivet.
I Til grænsen går han skridtet videre til den egentlige erindringsbog, hvor han efter indledende ophold i Glostrup, Brabrand og Tåstrup ender i Tønder, der var hans hjemby frem til han efter studentertiden havnede i København.
Michael Falch lægger ikke skjul på, at han som ung var en rod.
Måske skyldes det en problematisk opvækst?
I hvert fald oplevede han i børnehøjde sine forældres hjerteskærende kriser, ligesom han havde et kompliceret forhold til sin alkoholiserede far.
Bogen er aldeles anbefalelsesværdig. Men lad være med at investere i den, hvis du ønsker at høre om hans senere succes som musiker. For den tid nævnes ikke med et eneste ord.
Troels Kløvedal:
Alle mine morgener på jorden
448 sider,
300 kroner Gyldendal
Troels Kløvedals fortællerevne fejler heller intet.
Det leverer den danske eventyrer bevis for i murstensværket Alle mine morgener på jorden:
Gennem 22 kapitler ser hen med glæde og taknemmelighed tilbage på sine minder om kammeraterne, kvinderne, alverdens kulturer og de mange rejser med det prægtige skib Nordkaperen.
Desværre blev han i 2016 ramt af den dødelige nervesygdom ALS, der gradvist lammer hele kroppens muskulatur og sætter den ud af funktion.
Det er med denne viden, at man som læser sætter sig til at fordybe sig i hans historier. Så undervejs kan man ikke undgå at få en klump i halsen og tænke: Det er nok sidste gang, at kaptajnen skriver i sin logbog.
Alt i alt glædes man over Troels Kløvedals fine evne til at lade den gode historie blive bedre med beskrivelser af steder og hændelser.
Han er af kritikere både blevet kaldt for en romantisk drømmer og notorisk livsnyder, der ’bare’ har levet sit liv på lige dele kærlighed og kærlighed.
Det kan der måske nok være noget om.
Men intet af det, han har oplevet og opbygget i sit liv er kommet af sig selv. Han har virkelig kæmpet...
At læse Alle mine morgener på jorden er en storslået oplevelse:
Den er skrevet af et menneske, der har formået at kigge ud mod verden og ikke på sin egen navle!
- Onsdag, 17. januar 2018
Til et foredrag fik vi en opmærksomhedstest. Hvor opmærksomme er vi egentligt?
Det var en kort video med to hold, der spillede basket. Et hvidt hold og et sort hold. Opgaven går så ud på at tælle, hvor mange gange det hvide hold fik afleveret bolden til hinanden i løbet af denne korte film.
Svaret er tretten. Vi sad en hel flok meget stolte mennesker, der alle var nået frem til det samme – og korrekte – resultat. Vi nikkede lidt beskedent, jo vist, vi er vældig observante, os præster!
Så stiller fortælleren i videoen endnu et spørgsmål: ”Så I den bjørn, der gik tværs igennem spillet?”
Undrende og betuttede kiggede vi rundt, jo, et par stykker havde vist prøvet testen før, men resten af os var målløse. Vi så videoen endnu en gang, og ganske rigtigt. Halvvejs igennem videoen bevæger en mand i bjørnekostume sig tværs over scenen.
Ja, det er en reklame fra det engelske Råd for Trafiksikkerhed, om at man nemt overser det, man ikke forventer.
Men det gælder i alle livets aspekter. Både på landevejen, i en opmærksomhedstest og i så mange andre af livets gøremål.
I denne søndags tekst taler Gud selv fra Himlen, og menneskene undrer sig. Flere siger: ”Det var torden!”
Hvis man er så forblindet af alt det almindelige, dagligdags, normale; ja, så kan det måske godt hænde, at vi ikke hører Guds stemme, når han taler til os; at vi ikke ser det, han får til at ske i hverdagen; eller misser manden i bjørnekostumet.
Så god søndag til jer alle - og husk nu at være opmærksomme!
Rikke Visby Wickberg, sognepræst i Kongens Tisted, Binderup og Durup Pastorat.
- Onsdag, 17. januar 2018
SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film: