Ø. HORNUM:  50 års jubilæum for konfirmation af årgang 1971 på Øster Hornum Skole blev fejret på skolen søndag den 12 juni 2022. Sammenkomsten skulle have været afholdt i 2021, men kunne desværre ikke gennemføres på grund af coronasituationen.

Dagen blev indledt med formiddagskaffe med hyggelig snak om gamle dage. Senere blev deltagerne vist rundt på skolen af pedellen.

Derefter til fotografering i Øster Hornum kirke, med opstilling efter det gamle konfirmationsbillede.

Efter fotografering kørte man til Rold Stor Kro for at spise en god frokost. Sidst på eftermiddagen gik turen tilbage til Øster Hornum Skole, hvor der var kaffe med hjemmebagt kage, medbragt af to deltagere.

Dagen blev afsluttet med et ”på gensyn om 3 eller 4 år”.

e-max.it: your social media marketing partner