Så er der endelig generalforsamling i Brugerrådet og Busudvalget ved Øster Hornum Ældrecenter ”Birkehøj”.

Efter 2 års pause er det tid til den årlige generalforsamling i Brugerrådet og Bus-udvalget ved Øster Hornum Ældrecenter ”Birkehøj”.

Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 2. november 2021, hvor pensionister og alle i Øster Hornum, der er over 60 år, kan deltage.

Det er vigtigt at møde op, og dermed være med til at styrke aktiviteterne på ældrecentret.

Brugerrådets formål er at gøre ældrecentret attraktivt for beboere og byens ældre.

Året rundt foregår der rigtig meget på ældrecentret, som er med til at skabe samhørighed og glæde, og som er en vigtig del af livet på ældrecentret.

Man opfordres til at møde op, så man fortsat kan have et rart og hyggeligt sted at mødes. En dag kan man  få brug for at flytte på ældrecenter.

Generalforsamlingen afsluttes med spisning, hvor der – som tidligere år – vil blive serveret gule ærter.

Se annonce.

e-max.it: your social media marketing partner